Disse materialer sikrer holdbarhed og styrke i alt fra enfamiliehuse til store erhvervsbyggerier. Tentorstål anvendes primært til forspænding af betonelementer, mens armeringsstål bruges til konventionel armering i støbte konstruktioner. Begge typer stål er underlagt strenge danske standarder og krav, som sikrer kvalitet og sikkerhed. Kendskabet til deres forskellige anvendelsesområder er vigtigt for både bygherrer, ingeniører og entreprenører i byggebranchen.

Hvad er forskellen på tentorstål og armeringsstål?

Tentorstål og armeringsstål adskiller sig markant i både styrke og anvendelse. Armeringsstål har en trækstyrke på typisk 500-600 MPa og leveres som ribbet stål i standardlængder. Det placeres i betonen før støbning og arbejder sammen med betonen under belastning.

Tentorstål er langt stærkere med trækstyrker på op til 1860 MPa. Dette stål leveres som tråde eller kabelstrenge og spændes op enten før eller efter støbning af betonen. Forspændingen gør det muligt at bygge slankere konstruktioner med længere spænd. Prisen på tentorstål ligger væsentligt højere end almindeligt armeringsstål, men materialets styrke gør det økonomisk fordelagtigt i mange projekter. Valget mellem de to ståltyper afhænger af konstruktionens krav til bæreevne, spændvidde og byggeøkonomi. Danske byggeforskrifter stiller specifikke krav til dokumentation og certificering af begge materialer.

Armeringsstål i traditionelt byggeri

Armeringsstål bruges i langt de fleste danske byggeprojekter, hvor beton indgår som bærende materiale. Fundamenter, dæk, søjler og vægge armeres alle med ribbede stålstænger, som sikrer konstruktionens evne til at optage trækkræfter. Stålet leveres typisk i dimensioner fra 6 mm til 32 mm diameter og kan bøjes og klippes på byggepladsen efter behov. Monteringen kræver præcision og faglig viden.

Armeringsjern skal placeres med korrekt afstand til betonens yderside, hvilket sikres med afstandsklodser. Stængerne bindes sammen med ståltråd og danner et sammenhængende net, før betonen støbes. Kvaliteten af armeringen kontrolleres løbende, og alle materialer skal leve op til DS/EN-standarder. Mange større projekter bruger prefabrikerede armeringskurve, som fremstilles på specialiserede værksteder. Dette sparer tid på byggepladsen og sikrer højere præcision i armeringens udførelse.

Tentorstål til forspændte konstruktioner

Tentorstål finder primært anvendelse i projekter med store spændvidder og høje krav til bæreevne. Forspændingsteknikken gør det muligt at bygge tyndere dæk og længere bjælker end med traditionel armering. Metoden er særligt udbredt i parkeringshuse, broer og erhvervsbygninger med store åbne gulvarealer.

Der findes to hovedmetoder til forspænding af beton:

• Forspænding med adherence, hvor kablerne spændes op efter betonstøbning
• Forspænding uden adherence, hvor kablerne kan udskiftes senere
• Prækvalificerede systemer, som er godkendt til dansk byggeri
• Specialdesignede løsninger til unikke konstruktioner

Arbejdet med tentorstål kræver specialuddannede håndværkere og certificeret udstyr. Kablerne spændes op med hydrauliske donkrafte til præcise kræfter, som beregnes af konstruktionsingeniører. Processen overvåges nøje, da forkert udført forspænding kan kompromittere hele konstruktionens sikkerhed. Mange danske betonelementfabrikker har egne forspændingsbaner, hvor elementer produceres under kontrollerede forhold.

Krav og standarder i dansk byggeri

Både tentorstål og armeringsstål skal opfylde strenge danske og europæiske standarder. DS/EN 10080 regulerer armeringsstål, mens tentorstål følger DS/EN 10138-serien. Leverandører skal dokumentere materialernes egenskaber gennem certifikater og prøvningsrapporter. Byggetilsynet kontrollerer, at kravene overholdes i praksis. Korrosionsbeskyttelse er central for stålarmering i beton, hvilket også er grunden til at mange vælger at bruge en dansk stål producent som f.eks. Tibnor, frem nogle af de udenlandske hvor kvaliteten til tider kan svinge mere.

Betondækningen skal være tilstrækkelig til at beskytte stålet mod fugt og aggressive stoffer. I miljøer med saltvand eller vejsalt stilles skærpede krav til både dækning og betonkvalitet. Rustfrit armeringsstål bruges i særligt udsatte konstruktioner som havneanlæg og broer nær kysten. Galvaniseret armeringsstål kan også anvendes, hvor ekstra beskyttelse er nødvendig.

Statiske beregninger skal udføres af autoriserede ingeniører, som dimensionerer armeringen efter gældende normer. Dokumentationen gemmes i hele bygningens levetid og skal kunne fremvises ved senere ombygninger eller renoveringer.

Valget mellem tentorstål og armeringsstål afhænger af projektets karakter og krav. Traditionelt armeringsstål dækker behovene i de fleste byggeprojekter, mens tentorstål giver mulighed for mere avancerede løsninger med større spænd. Begge materialer kræver faglig ekspertise i både projektering og udførelse. Samarbejdet mellem ingeniører, entreprenører og leverandører sikrer, at danske byggerier opføres med korrekt armering, som lever op til alle sikkerhedskrav og garanterer lang holdbarhed.