x
Anne Linnet: Pavillonen, Grenå

Anne Linnet, Pavillonen, Grenå

Anne Linnet: Pavillonen, Grenå

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Fredag den 23. oktober fyldte vores alle sammens Kim Larsen 70 år, men samme aften var en lidt yngre, nogenlunde lige så produktiv og næsten lige så storsælgende sanger og sangskriver i centrum i Grenaa: Anne Linnet. Hun udgav i april sit 21. soloalbum, det fine "Alle Mine Drømme Til Dig", men er først her et halvt år senere taget på Danmarksturné med sangene.

GAFFA fangede veteranen på turnéens anden uge i Grenaa, hvor en trekvart fyldt, siddende sal forventningsfuldt tog imod Linnet, da hun gik alene på scenen, kun med sin egen el-guitar og indledte med P3's flygtningestøttesang, "Hvis Du Vil", skrevet af hendes søn Xander og udgivet i sidste måned.

I løbet af første vers kom bandet på scenen, og snart var hele otte personer i aktion på både akustisk og elektrisk guitar, bas, trommer, klaver/keyboard, slagtøj og såvel mandligt som kvindeligt kor. Det gav et varmt, afbalanceret og velklingende lydbillede, der klæder Linnet bedre end det digitale, vokalefterbehandlende udtryk fra hendes forrige album, "Kalder Længsel", og visse numre på den efterfølgende tour.

"Åben Himmel" fra det nye album fulgte, med en klaverintro, der gav klare reminiscenser til et af Linnets største hits, "Tusind Stykker" – formodentlig helt bevidst. Brugen af opretstående klaver, i øvrigt malet lyseblåt af pianist Jesper Bo Hansen under inspiration fra klaveret i Linnets barndomshjem, bidrog i høj grad til det vellydende univers.

Efter yderligere en sang fra 2015, "Ørkensand", var sætlisten næsten hele vejen bygget op efter modellen "ny sang følger gammel sang", og det fungerede glimrende. Linnet var hurtig til at takke publikum for at tage godt imod de nye numre, hvor især det eftertænksomme titelnummer "Alle Mine Drømme Til Dig" skinnede klart. Stemmemæssigt var Linnet i øvrigt i god form, især i det dybere leje, hvor lidt ruhed efter mange årtier på scenen kun vidnede om erfaring og levet liv.

Gospelkor og heavyguitar

Højdepunkterne var dog ikke overraskende de gamle klassikere, hvor "Tabt Mit Hjerte" fra storsællerten "Jeg Er Jo Lige Her" fra 1988 blev fremført i en gospelklingende version med fremragende kor fra især Julie Lindell og Linnets søn Marcus. Jeg har hørt det nummer live en del gange, men aldrig stærkere end nu.

"Venus" fik vi en solid, countryrocket udgave med to akustiske og to elektriske guitarer, hvor lead-guitarist Søren Andersen gav en fyrig solo, som han dog senere selv skulle toppe. Inden da bød Linnet blandt andet på klassikeren "Tusind Stykker", der "altså ikke er svensk, som mange tror," som Linnet udtrykte det med venlig hilsen til Björn Afzelius' flotte, særdeles succesfulde fortolkning fra 1990.

Søren Andersen var tilbage i centrum i "Ingen Anden Drøm" fra 1985, hvor han også agerede duetpartner i stedet for originalens dengang 20-årige Thomas Helmig. Andersen viste sig at være en udmærket sanger, der fraseringsmæssigt lagde sig ret tæt på originalen og også kunne nå de høje toner. Og som om det ikke var nok, sluttede han sangen af med en fem minutter lang, helt utæmmet guitarsolo, hvorunder han hoppede ned fra scenen og op ad trappen mellem publikumsrækkerne, hvor han lod sig behørigt hylde. At manden også har spillet med hardrocknavne som Glenn Hughes, Marco Mendoza og Dave Mustaine fra Megadeth, stod lysende klart. Forrygende! 

Søn i spotlight og Sannes skygge

Vi skal dog heller ikke glemme Linnets søn Marcus, som ud over at synge kor, spille akustisk guitar og slagtøj – og have produceret hendes senere plader – sang fornemt duet med sin mor på den nye "Ledt Efter Lykken". Hans udtryksfulde, let soulede stemme har stof til en solokarriere, og han udgav da også et enkelt soloalbum tilbage i 2000 under kunstnernavnet Jean, dog uden større succes. Måske er det tiden til at prøve igen.

Sidste gæstevokalist var Julie Lindell, som alene sang "Det Er Ikke Det, Du Siger", som vi bedst kender med Sanne Salomonsen i front for Anne Linnet Band. Det gjorde hun også overbevisende, om end det var svært ikke at tænke på ikoniske Salomonsen. Lindells stemme er godt nok lidt dybere end den unge Sannes, men hendes fraseringer lå ikke langt fra Salomonsen anno 1981, og tilmed har Lindell nogenlunde samme blonde langhårsfrisure som Sanne dengang. Men ja, Julie Lindell, der leder flere gospelkor, har bestemt også stemme til en solokarriere.

Ekstranumrene bød ikke overraskende blandt andet på to af Linnets allerstørste hits, Shit & Chanel, undskyld Shit & Chalou-klassikeren "Smuk og Dejlig", der fik gang i fællesklap og endelig "Forårsdag" med blot to akustiske guitarer, kor og klaver. "Nu skal I altså synge med på den her, uanset hvordan I selv synes det lyder," beordrede Linnet, og det gjorde publikum. Hele salen kunne udenad den smukke, smukke sang, der har potentiale til at komme i Højskolesangbogen, og således fik Linnet bundet en sløjfe på koncerten netop ved at appellere til fællesskabet, præcis som åbningsnummeret "Hvis Du Vil" gjorde.

Vi blev snydt for klassikeren "Glor På Vinduer", hvis hårde, keyboardorienterede udtryk dog måske ikke ville passe ind i aftenens varme univers, men ellers var der ikke meget at udsætte på koncerten. Med endnu et solidt album i ryggen og klassikere ad libitum i bagagen er Linnet tæt på toppen af poppen i en alder af 62. Hun har slået nogle musikalske skævere gennem årene, men jeg er ikke i tvivl om, at hun om otte år vil blive hyldet på samme massive vis, som Kim Larsen er blevet det i denne uge. Og hun fortjener det.

Se flere koncertdatoer med Anne Linnet og køb billetter via GAFFA Live 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA