x
Canadisk genforening leverede lille perle

Wolf Parade, NorthSide, P6 Beat Stage

Canadisk genforening leverede lille perle

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Fem år er det, siden at det canadiske indie-rockband Wolf Parade gik på pause på ubestemt tid, og fem måneder er gået, siden at det kom frem, at pausen nu var overstået. På Northsides lille scene, den hyggelige P6 Beat-scene, var der ikke gået fem minutter, før det stod klart, at det var en rigtig beslutning af bandet: Det var en ekstraordinær koncert, tilhørerne her blev trakteret med.

Bandet meddelte i januar, ud over genforeningen, også, at de arbejdede på ny musik, men dette har endnu ikke set dagens lys i form af et nyt album. Bortset fra en enkelt ny sang, der blev luftet midt i sættet og lød meget lig bandets tidligere bedrifter, bestod sætlisten af sange fra de tre stærke plader, gruppen udgav før deres pause.

“You Are a Runner and I Am My Father's Son” indledte både sættet og Wolf Parades debutalbum, “Apologies to the Queen Mary”, og bandet viste her tidligt, at de ikke var blevet mindre energiske med alderen. Især frontmændene Spencer Krug og Dan Boeckner, der delte vokalen mellem sig, var ustyrlige, med førstnævnte jonglerede med både keyboard, vokal-ansvar og sin taburet, og det uden at tabe nogen af delene, og sidstnævnte rendende rundt på scenen med sin guitar, mens han jævnligt smed store smil mod de andre bandmedlemmer: Det var fedt at optræde sammen igen.

Denne entusiasme lyste ud af alle fire medlemmer koncerten igennem, og deres håndværk var der heller ikke noget at sætte en finger på. Et publikum, som denne skribent sjældent har set større på denne scene kunne således nyde et særdeles tight spillende band, der ikke lige ”skulle finde sig selv igen” efter deres pause. 

Tværtom syntes det, som om de aldrig havde været fra hinanden, når man så på den selvfølge, med hvilken de leverede gamle genialiter som ”Shine a Light” og “This Heart's On Fire”. Rytmesektionen med Dante DeCaro på bas og Arlen Thompson dundrende afsted på trommer sad således i skabet, også når bandet forlængede sangenes instrumentale passager. 

På bundlinjen stod, at Wolf Parade leverede noget, der kan kandidere til festivalens koncert, klart fem stjerner værdigt, og at den nye plade – og en ny optræden her i kongeriget – kun kan komme for langsomt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA