x
Blood Orange: Freetown Sound

Blood Orange
Freetown Sound

Dev Hynes skøjter gennem alt det rigtige

GAFFA

Album / Domino Recording Co Ltd
Udgivelse D. 28.06.2016
Anmeldt af
Jens Dræby

Det nye album fra Devonté Hynes, der udover Blood Orange også har været Lightspeed Champion og med i punk-bandet Test Icicles, er gumpetungt på referencer og associationer i alt fra samples af Ta-Nehisi Coates til gæstevokaler fra Deborah Harry og Nelly Furtado. Man skulle næsten tro at sådan et album ikke rigtigt stoler på musikken og frontmanden. Blood Orange har lavet r&b-udgaven af To Pimp a Butterfly, fyldt med politik og følelser, men hvor er den gode sang og dans?

Roder man rundt længe nok i budskab og melodrama, er der også rigeligt med fræk pop og dansevenlighed på Freetown Sound. Det nye hit er den intense Augustine, som lægger stilen hårdt på den 17-numre lange plade med kompromisløst klagesangsomkvæd over monotone retro-trommer. Produktionen er ikke oppet synderligt fra Cupid Deluxe, men ambitionerne er tårnhøje, hvilket kan være meget bizart, når lyden alligevel hopper med begge ben ned i et stort kar med kitsch.

Det smittende omkvæd på den tragiske Hands Up og duetten mellem Hynes og Empress Of på Best To You, som i øvrigt kun kan beskrives som den perfekte efterfølger til You're Not Good Enough, disse er sange som gør Freetown værd at lytte til mere end en gang.      


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA