x
Når ikke alt, der skinner er guld

Coldplay, Parken, København

Når ikke alt, der skinner er guld

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Jeg har været ret charmeret af Coldplay og specielt frontmand Chris Martins måde at nå ud til de fjerneste kroge af et fyldt stadion. Sådan har det været i mange år, og specielt når klassikeren Fix You blev serveret.

Samtidig har jeg været ret irriteret. Et er at have U2 og Bono som erklæret forbillede, og det var selvsagt fristende at få Brian Eno med som producer, men i den grad at planke fra det irske band, både hvad angår basgange, Jonny Bucklands The Edge-inspiration/fascination og de nationalhymne-agtige sange, skabt til storhed, ofte med de keltiske virkemidler, der siger sækkepibe, men som også siger bands som skotske Big Country, eller en vis gruppe fra Dublin. Det er og har altid været lovlig stift. Sådan har det i hvert fald lydt for undertegnede.

Der, hvor det til gengæld har været ret fedt, er måden hvorpå det nærmest lød, som skabte gruppen de dybt iørefaldende hits lige her foran – ja, inspireret af og sammen med – aftenens publikum. De har altid formået at vække begejstringen. Som til aften, hvor vi fik at vide, at vi er "det bedste publikum på en tirsdag aften, nogensinde!", og man forsøger at glemme, at publikum på Glastonbury Festival i England for ti dage siden fik at vide, at de er det bedste publikum overhovedet. Han er en morderligt flink fyr, ham Chris Martin fra pæne Camden i London.

Men her var vi så i Parken i København, til den første af to koncerter, og til et sæt, hvor især det nyeste album, A Head Full of Dreams, er repræsenteret, og selv om det med specielt Adventure of A Lifetime har et driftsikkert hit, er det med det som med albummet før, at der mangler en del af den lyse inspiration, der var i de første år af turen op til toppen. Det synes mere at være skabelon, frem for den friske lyd, som blev genialiteterne bare rystet ud af ærmet.

Man havde til lejligheden skabt et lys- og lasershow, som inddrog publikum, som hver fik udleveret et armbånd, der styret fra scenen ville lyse i alle regnbuens farver. Det var imponerende flot at se på, også selv om undertegnede igen så klare inspirationer fra U2's Zoo-turné. Lyset var altså flot, mens det til gengæld blev lige sukret nok, når balloner og andre effekter i alle mulige farver var farverigt på samme måde, som var vi alle blevet hældt ud af en pose med M&M's.

Coldplay havde ligesom mange andre opdaget, at David Bowie er død. Og de satte i med den nok mest patetiske version af Heroes, undertegnede har hørt. Blottet for nerve var vi så langt som muligt fra de to ensomme ved hegnet, der skilte øst og vest. Og hvor Bowie ramte sammen med Robert Fripps guitar, var kombinationen af Chris Martin og Jonny Buckland som at kysse sin søster. Godt, David Bowie ikke nåede at høre den version af den ikoniske sang.

Jeg synes, at det var synd, at bandet tilsyneladende gjorde så meget brug af backtrack. For som det var, syntes bandet ofte placeret i et ingenmandsland, hvor det skrigende publikum syngende med på hver en strofe, som var det nationalsangen, dannede den ene side og hvor det præ-indspillede backtrack så var den anden.

Coldplay ville afvikle koncerter ved hjælp af tre forskellige podier, hvor specielt det bageste, hvor bandet dukkede op midt blandt publikum helt nede, var en rigtigt god idé. Her ville de nærmest spille, som traf du dem på gaden. Mens Chris Martin udstillede en eklatant mangel på sammenhæng i de politiske statements, da han først beklagede den kommende engelske udmeldelse af EU og siden iklædte sig et dansk flag og derved hyldede nationalstaten.

Publikum syntes dog flintrende ligeglade, da de var til fest med et band, der bare ikke kunne fejle. Og sådan blev det. En tilsyneladende triumf, men for undertegnede betydeligt mere form end indhold.

En okay koncert med populært orkester. Men mere fra guldåren næste gang, tak.

 

Sætliste

1. A Head Full of Dreams

2. Yellow

3. Every Teardrop Is a Waterfall

4. The Scientist

5. Birds

6. Paradise

7. Always in My Head

8. Princess of China

9. Everglow

10. Clocks

11. Midnight

12. Charlie Brown

13. Hymn for the Weekend

14. Fix You

15. Heroes

16. Viva la Vida

17. Adventure of a Lifetime

Ekstra:

18. ’Til Kingdom Come

19. Shiver

20. God Put a Smile Upon Your Face

21. Amazing Day

22. A Sky Full of Stars

23. Up&Up

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA