Det er så hårdt. Lige på. Lige fra begyndelsen.

Skepta, Øyafestivalen, Oslo

Det er så hårdt. Lige på. Lige fra begyndelsen.

Anmeldt af Nikolaj Blegvad | GAFFA

Det er så hårdt. Lige på. Lige fra begyndelsen. Hårdt, hårdt, hårdt. Skepta har overblikket. Det er ham, der har kontrollen. Over scenen. Over publikum. Fra det øjeblik, han indtager scenen. Sammen med sit crew. Med flere ord i sekundet end de fleste klarer. Beatet støtter hans ultrahurtige flow. Enderim efter enderim. “It ain't safe for the block, not even for the cops. It ain't safe for the block, not even for the cops.”

Skepta er i virkelig god form og bevæger sig rundt på scenen hævet over publikum, som har armene i vejret og kaster sig op og ned i takt med musikken. “I be killin' it, over 10 years on the road. That's a permanent mark, they can't smudge me.” Selvtilliden fejler intet. Og med god grund. Med hovedet hævet smitter hans overlegenhed af på de fremmødte, der bogstaveligt talt kaster sig rundt mellem og ovenpå hinanden til musikken og efter T-shirts, som en fra Skeptas crew kaster ud fra scenen.

Skepta udgav sit seneste album “Konnichiwa” for få måneder siden. Det sjette i rækken siden debuten i 2007. Og selv om grime er en genre, der ikke har været holdt så meget i live længe, så har Skepta klaret at holde stilen med sin version af den britiske elektroniske gangsta rap. Blandt kunstnere som Wiley, Kano og Dizzie Rascal er Skepta den af genrens rødder, der forsat fornyer sig, samtidig med at han holder fast i den ellers til tider smalle udtryksform, som indimellem kan gøre grime til en relativt begrænsende og monoton udtryksform. Men i aften har Skepta bevist, at han, uanset genrekonventioner, har en tyngde og skills, der skaber en bevægelse fremad med en ustoppelig eksplosiv optræden.

"Fuck celebrities! I hate celebrities! This is family shit!”, råber han fra scenen og sætter gang i koncertens sidste track “Man” fra det nyeste album, der handler om overfladiske relationer, berømthed og om folk, der vil tæt på uden egentlig at ville andet end at hænge ud med en berømthed: “Told me you was a big fan but the first thing you said when you saw me is "Can I get a pic for the gram?”. I was like "Nah, sorry man”. I only socialize with the crew and the gang.”

De sidste ord fra den oplagte Skepta er: “No special effects. No filter. Love. Peace!”. Også er scenen pludselig tom.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA