The Eclectic Moniker: Mirror Twin

The Eclectic Moniker
Mirror Twin

Fesen 80'er-pastiche

GAFFA

CD / Sony Music Entertainment
Udgivelse D. 30.11.-0001
Anmeldt af
Christian Voldborg Andersen

Det danske indiepoprockband The Eclectic Moniker vender tilbage med ny musik i form af deres tredje studiealbum, Mirror Twin. Overordnet set lyder albummet som et kærlighedsbrev til 1980’ernes storladne sangskrivning, kitschede produktion og plasticagtige instrumentering. Desværre mangler albummet store musikalske overraskelser, der stykker dybere end venlige hilsener til pastelårtiets kommercielle popmusik.

Det MTV-agtige åbningsnummer Chemical Midnite bygges langsomt op med Phil Collins-agtigt trommespil, mens nummeret At the Foot of the Mountain nærmere lyder som Genesis, mens Collins var forsanger. Albummets 80’er-æstetik er ikke til at tage fejl af. Det poppede nummer Avalanche fremstår som et forsøg på at forene fortidens musikalske virkemidler med nutidens hippe stilarter og produktionsmæssige indpakning. Resultatet er, ligesom resten af albummet, en blandet fornøjelse af fjollet pastiche og klichéfyldt sangskrivning med banale tekster, der aldrig går hånd i hånd med hinanden. Det er ærgerligt. The Eclectic Monikers 80’er-fetich er desværre ikke særligt ophidsende.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA