x
Komfortabel nocturne på spolebånd

Yann Tiersen, DR Koncerthuset, Koncertsalen, København

Komfortabel nocturne på spolebånd

Anmeldt af Frederik Kyhn | GAFFA

Arkivfoto

I striksweater og jeans indtog den franske pianist og komponist Yann Tiersen koncertsalen i DR's Koncerthus onsdag aften. Et dress, der ikke kun matchede den sparsomme belysning på scenen, udgjort af få velplacerede glødepærer. Det var også en velvalgt pendant til essensen af aftenens værker. Tiersen bor på en isoleret ø, Ushant, i den engelske kanal. Her har han lavet feltoptagelser fra forskellige områder omkring på øen, hvilket hvert stykke på hans nye plade, ”Eusa”, er opkaldt efter. Disse optagelser har han sidenhen skrevet klaverakkompagnementer til, som en form for naturlig inspiration.

Og for at illustrere disse optagelsers medvirken på scenen startede Tiersen en spolebåndoptager med optagelserne på, inden han selv satte sig ved sit hovedinstrument. Et stemningsmættet virkemiddel og noget, der, ved første indtryk, gelejdede det enormt veloplagte publikum ind i et bestemt sindelag, samtidig med at aftenens hovedperson satte små, lystklingende anslag i gang på klaveret.

Lydene af krager, bølgebrus og vindens hylen i bjergsider blev serveret med Tiersens signaturlyd af lette melodier i højre hånd og trioliserede akkordbrydninger i venstre. Ligeledes var der gjort god brug af den specielle tre-over-fire-fornemmelse som også kan høres tydeligt i stykket ”Comptine d'un autre été”, Tiersens absolut mest kendte.

Og måske var det netop dette, udeblivelsen af nogen form for nye tiltag eller innovation, der gjorde oplevelsen af de nye stykker en anelse døsige. Der er en elegance og en velafbalanceret dynamik i Tiersens klaverspil, hvilket er et tydeligt tegn på en stor erfaring og et solidt musikalsk håndværk. Men i det nye materiale udebliver den mindste form for innovation og genrebrydning, som ellers er franskmandens kunstneriske styrke.

 

En innovatørs tilbagetog

Tiersen har i sin lange karriere været forløber for en større diversitet i brugen af flyglet som instrument i skolingen efter Chopin. Ligeså en større adspredelse i kompositionsteknikker, væk fra den klassiske musiks hierarkiske monotoni. Men stemningslydene fra øen, hvor pianisten har sin bolig, var ikke nok adspredelse til at skubbe følelserne i omdrejninger.

Sammenligningen med den medbragte spolebåndoptager er her oplagte. For en innovatør af Tiersens kaliber var det lidt ligesom at starte en gammel optagelse; mange af de kompositionsteknikker som blev vist ved aftenens koncert, har Tiersen selv mestret for årtier siden. Og kopierne af større eller mindre kvalitet har haft sine gyldne dage.

Derfor var det en forfriskende afveksling, da Tiersen rejste sig fra sin plads ved flygelet og satte i med stykker for både violin og dobbelt (!) klokkespil. Især sidstnævnte var noget af det mest interessante ved aftenens koncert, hvor hovedpersonen, knælende foran sine instrumenter, satte i med et polyrytmisk grundlag og forbavsede samtlige tilskuere i klanglig kakofoni. Noget af den samme kompositoriske fornemmelse blev overført til klaveret, hvor en sats af stakkerede underdelinger og hurtige fraseringer igen beviste, at der er mere end gængs kompositionsteknik, når det gælder.

Aftenen blev afsluttet med et ekstra encore, hvor ”La Dispute” fra filmen ”Amélie” blev fremført til højlydt jublen. Et punktum for en aften, der på mange måder beviste, at inspiration nok er vejen frem mod nye konceptuelle horisonter, men at det i høj grad er selve det musikalske håndværk, der gør forskellen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA