Sommer hyldede albumformatet og skabte en fest, hvor ingen gik forgæves

Peter Sommer & Dem De Kaldte Tiggerne, Bremen Teater, København

Sommer hyldede albumformatet og skabte en fest, hvor ingen gik forgæves

Anmeldt af Rasmus Jensen | GAFFA

Peter Sommer og hans Tiggere havde valgt at starte deres miniturné på Bremen i det indre København før de ender i Aarhus på et udsolgt Train på lørdag. Det var en særdeles lovende start, som bød på alt det bedste fra Sommers hånd, centreret om hans mesterværk "Til rotterne, til kragerne, til hundene" fra 2008, som prægede andet sæt, mens andre guldkorn hovedsagelig blev spillet i første sæt.

Med en af de få rigtige danske troubadourer var det glædeligt at se og høre, at Sommer stadig kan på egen hånd, efter at have dyrket tosomheden i De Eneste To de sidste år, og så på et så højt niveau som blev holdt hele aftenen.

Publikum var blandet, måske ikke aldersmæssigt, hvor de fleste lå fra 30 år og opefter, men typemæssigt. Jeg forestiller mig, at de fleste havde været med fra solodebuten "På den anden side" og nogle endda fra Superjeg-dagene, og ud fra stemningen at tolke så det ud til, at Sommer havde sat et eftertrykkelig aftryk i deres ungdomsår. Atmosfæren emmede af nostalgi og glemte minder, og man kunne mærke, at det var et forventningsfyldt og veloplagt publikum, som selvfølgelig også allerede vidste, hvad de ville få serveret, nemlig en greatest hit parade – og det fik de!

Klokken 20:20 indtog Peter Sommer og hans fem bandmedlemmer scenen indhyllet i scenerøg og et bagtæppe illustrerende Charles Chaplin i en forvrænget grimasse, som igennem koncerten blev belyst i forskellige farver, alt efter sangens udtryksform og atmosfære. Enkelt og på en måde meget passende på denne nostalgiske aften, som næsten havde en hyggelig stemning over sig.

Det var ikke meget nyt, Sommer spillede, selvom han efter sigende er begyndt at arbejde på et nyt album. Den første af to nye sange, ”Skønne spildte kræfter”, startede sættet og lover godt for fremtiden. En melodisk sag, med en snert af melankoli over sig. En typisk Peter Sommer-sang – og det skal forstås meget positivt. Det andet nye nummer, ”Vejskilt”, som var næsten færdig og inspireret af hans 11 årige søn, var dog gabende kedelig og havde lidt for meget solskin over sig, specielt i et Sommer’sk univers.

I første sæt var det faktisk kun – foruden ”Vejskilt” – ”Valby Bakke”, som haltede lidt efter de andre sange, da den ikke kom ud over scenekanten og havde et for hurtigt tempo efter min smag. Sangsammensætningen var afvekslende, hvor ”Man hamrer løs på en åben dør” satte en højt rockende rytme og gav en forsmag på, hvad der ventede i andet sæt. Aftenens smukkeste og mest følsomme sange kom dog i første sæt, hvor ”Tigger”, ”Sang til Bo” og ”Mod nye højder” havde en melankoli og underspillet tristhed over sig og med Sommers mørke og dystre stemme fik tiden til at stå stille.

Anden sæt blev sparket i gang med titelnummeret fra ”Til rotterne…” og varslede en mere dyster og hård rocket halvleg, hvilket ikke gjorde det mindste, og som de fleste også var kommet for. Albummet blev spillet i vilkårlig rækkefølge, som passede fint til et live-sæt og bød derfor ikke på nogle overraskelser i forhold til sangvalg. Dog var det godt at høre eksperimentet ” Vi falder først den dag, vi kigger ned”, som Sommer kaldte en rigtig ”svenskerrocker”, ligesom han udfordrede bandet med et hidsigt up-tempo. Koncertens højdepunkt, hvis jeg skal vælge et, var sangen ”Sandhed nr. 502”, som med en Olsen Banden-introduktion og en Keld i omkvædet kom langt ud over kanten og havde fantastisk god lyd og melodi, som løftede sig et niveau over resten af sangene.

Til sidst gik der club-stemning i den, under aftenens sidste nummer ”Rødt kort”, hvor hele salen rejste sig og klappede og gyngede med i takt til det dansable rocknummer, som kunne have forsat hele natten, hvis det stod til publikum.

Sommer bandt koncerten godt sammen ved at fortælle små anekdoter og historier mellem sangene, som var med til at skabe en god stemning, hvor det til tider var som at kigge ind i en tidslomme. Det føltes på en måde trygt og velkendt. Noget, som jeg synes vi mangler i denne meget uforudsigelige verden. Det føltes derfor helt rart at gå med Sommer ned ad memory lane denne torsdag aften.

Selvom Sommer til tider kan virke lidt som en træmand, fremstod han og bandet under hele koncerten veloplagte og udstrålede en tørst og energi efter at stå sammen på scenen igen, som også forplantede sig til publikum. Sommer sagde: ”Det føles som at komme hjem igen, hvor alt er, som det plejer”. Det var tydeligt at se, at han var særligt glad for albummet ”Til rotterne...” og godt gået, at bandet kunne stå på en scene og hylde et helt album i disse streamingtider, hvor albumformatet bliver mere og mere udvandet. Det var også en fornøjelse at være vidne til et så sublimt spillende band, hvor foruden Peter Sommer også Søren Bigum skilte sig ekstra ud med sit eminente, næsten syngende guitarspil.

Det var en fornøjelse og befriende at se en kunstner, som gav publikum præcis det, de ville have, og et materiale, som blev fremført så overlegent. Det var også forfriskende at vide, at der ikke var et nyt album, som koncerten skulle omhandle, men at man kunne læne sig tilbage og nyde Sommers bagkatalog.

Selvom det var et siddende publikum, synes jeg, at det præcis denne aften passede glimrende, da posen var godt blandet med lidt storytelling, stille sange og rock, og Sommer kom langt ud over scenekanten. Desuden var lyden perfekt fra første nummer, hvilket både lydmanden og Bremens interiør kan tage æren for.

En rigtig god musikalsk aften, som beviste, at det kan betale sig at kigge i gemmerne engang i mellem og pudse klenodierne lidt af. For kvalitet fornægter sig ikke og er tidløst.

 

Sætlisten:

Første sæt:

  1. ”Skønne spildte kræfter” (ny sang)
  2. ”Valby Bakke”
  3. ”Man hamrer løs på en åben dør”
  4. ”Vejskilt” (ny sang)
  5. ”Sang til Bo”
  6. ”De gamle stoffer”
  7. ”Tigger”
  8. ”Hvorfor løb vi”
  9. ”Mod nye højder”

Andet sæt:

  1. ”Til rotterne, til kragerne, til hundene”
  2. ”Hærværk”
  3. ”7.777.777”
  4. ” Vi falder først den dag vi kigger ned”
  5. ”Himmelflugt”
  6. ”Hvad sker der i dit hoved”
  7. ”To bække små”
  8. ”Jalousi (igen)”
  9. ”Sandhed nr. 502”
  10. ”Chancetur”

Ekstra:

  1. ”I morgen er alt muligt”
  2. ”8-6-6-0” (Nephew-version)
  3. ”Rødt kort”

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA