x
De fyrede den af, og de gjorde lige, hvad de ville

Nik & Jay, Odeon, Odense (turnéstart)

De fyrede den af, og de gjorde lige, hvad de ville

Anmeldt af Jens Dræby | GAFFA

Arkivfoto

Mange bands og projekter er opstået og gået til grunde, siden Niclas Pedersen og Jannik Thomsen udgav deres første album i det nye årtusindes spæde år. Denne udanske blanding af selvsikkerhed og gåpåmod lever i bedste velgående ved en solid strøm af hits, som aldrig rigtig fanger nutidens musikånd eller stor lyrik. Det, sangene kan og det, der gør, at publikum jubler ekstrahøjt over ordene “ku’ vi lave en Houdini, ku’ vi lave en Houdini og bare forsvinde væk herfra” er den indgroede ærlighed, selvtillid og tro på, at selv den mest meningsløse og enfoldige tekst kan leveres med overskudsagtigt flow som et vaskeægte kæmpehit.

Der var masser af nyt og gammelt Nik & Jay at komme efter i løbet af to timer tætpakket med sange, der holdt sig mere eller mindre til formen fra radio og cd. Der var smask fra bas og stortromme i samme øjeblik, tæppet løftede sig og afslørede et band, der voksede ud af vide, udefinerbare former. Stop! Dans! er en af de mange nye Nik og Jay-sange, der simulerer en meget dateret trend i EDM. Moombahton og Harlem Shake var allerede lidt passé, da henholdsvis Stop! Dans! og Pænt Nej Tak blev præsenteret på det pågældende års grønne koncert, men i opdaterede live-versioner og i munden på veloplagte jantelovs-bekæmpere blev Odeon til en steppebrand, der spredte sig hurtigt op til de siddende publikummer på 1. og 2. balkon.

 

Ay-ay-ay

De to showmænd var til stede og svælgede i den opgraderede version af sangen med en af de mere åndssvage tekster. Bandet spillede sublimt gennem Fests nye nedtonede vers, og de spillede flere gange igennem Odeons lyd, der svingede mellem manisk og mudret især til sidst i showet. Før de engelske og selvhøjtidelige sange blev leveret, var det stående og siddende publikum allerede blæst godt igennem af bassdrops og fucking fest. Derfor var det en anelse skuffende, at det påbegyndte momentum blev bremset af tre af de mere kedelige produktioner i bagkataloget.

Oven på United og Novembervej smilede de to Værløse-drenge til hinanden, fordi de forsigtigt var på vej til at holde, hvad de havde lovet og på vej til at bevæge sig hastigt baglæns i sangkartoteket. I langt de fleste tilfælde fungerede det til punkt og prikke med de gamle sanges dobbelt-tempo og med liveband, der leverede hvert eneste nødvendigt krydderi for at få nyt og gammelt til at smage lækkert sammen. Det var en sand fryd for en anmelder i 20’erne at høre begejstrede stemmer skråle med på “ay-ay-ay! nanananana nik & jay-ay-ay!” og “strip, der røg de jeans!” fuldendt med sangens kiksede DJ Aligator-fløjte.

Midt i det eksplosive potpourri af medleyer, remixes, pt. 2’er og live-udgaver lukkede tæppet bag de to ustoppelige rapsangere. Som en mindre genistreg havde Nik & Jay sammensat et såkaldt “lille rum”, hvoribandet og til dels Jay var sat til at spille på knap så heftige instrumenter. Når drengenes fællessangevner kom til kort, som for eksempel på Kommer Igen, der kun lige blev reddet af en ret intens mundharmonika, så var der klare højdepunkter i Tag Mig Tilbage og Elsker Hende Mere. Det hyggelige setup midt i koncerten afslørede Nik & Jay som performere med mere på hjerte end op, op og ovenpå med storladne melodier og tæsk på bassen. Endnu En var perfekt i sin afslappede live-version, hvor både musik og stemmeføring var frisk og nærværende, som på en strandklub i de varme lande.

 

Hele vejen?

Koncertens sidste del var en klassisk magtdemonstration, hvor Niclas og Jannik for alvor levede op til betegnelsen hitmaskiner, sådan som de fortsatte ufortrødent gennem velkendte sange, rim og dansetrin. Det var næsten ligegyldigt, at lyden flød voldsomt meget sammen på de mere cluborienterede sange, for på dette tidspunkt i koncerten var stemningen blandt publikum i raketfart. Det er næsten lykkedes for den sejlivede popduo at forene den oprindelige friske Jon og Jules-stil med den nye storladne edm-stil til koncerterne, og de kommer kun tættere på med den spritnye Hele Vejen, der mikser et godt gammeldags omkvæd med relativt meningsfyldt sangskrivning og et nutidigt tungt og støjende lydbillede for at få noget, der godt kunne gå hen og blive en af deres bedste tracks til dato.    

Den igangværende turné viser sig som en del mere end en ekstra tur i manegen for et af Danmarks mest ukuelige musikalske brands. Nik & Jay er først lige for alvor kommet i gang med at kultivere og raffinere et udtryk, der ikke må blive forbigået af nogen, som har bare det mindste forhold til de ørehængende sange. Niclas Thomsen og Jannik Pedersen har for længst bevist, at de fortjener en plads hos stjernerne, under stjernerne, på visse kulørte festivalscener rundt omkring i det danske land. Det er virkelig nemt at se bort fra koncertens små fejlbarligheder, når der var så utroligt mange ting, der kommer over og videre fra det, man kan forvente efter rigtig mange grønne koncerter og hits.     

 

Se flere koncertdatoer med Nik & Jay på GAFFA.dk/live  

 

Sætliste:

Stop! Dans!

Pænt Nej Tak

Fest

I Love Ya pt. 2

Ocean of You

United

Novembervej

Strip

Det Vi Gør

Ryst Din Røv

Lækker

Lækker Remix

Gir Dig Mer

Nik Og Jay

Et Sidste Kys

Du Gør Mig Høj

Kommer Igen

Endnu En

Tag Mig Tilbage

Elsker Hende Mere

Frels Mig

Skytsengel

Magisk

Boing

Domestic

Forstadsdrømme

Bølgerne Ved Vesterhavet

Solopgang (Mod Solnedgangen pt. 2)

Mod Solnedgangen

Hele Vejen

Hot

En Dag Tilbage

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA