Sort Sol: Stor Langsom Stjerne

Sort Sol
Stor Langsom Stjerne

Stort, tungt og langsomt. Sort Sol begår et antirock-album

GAFFA

Album / Sony Music
Udgivelse D. 19.05.2017
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Sort Sol har altid brændt igennem og efterlod kun asken af sig selv efter deres seneste regulære album Snakecharmer for 16 år siden. At Sort Sol genopstår i albumform er uventet og kan kun modtages med ængstelighed for, at rusten har sat ind.

Men Stor Langsom Stjerne er et orkester, der genopstår som Fugl Fønix fra asken og genopfinder sig selv. Og ikke som rockbandet med de svirpende guitarriffs, men som en musikalsk dystopisk dødsstjerne, der bevæger sig med stor langsommelighed. Det er en sej elektrorock, hvor ikke mindst Steen Jørgensen dyrker det ekstremt prætentiøse i sit dybe croon. Samtidig er albummet nærmest altmodisch i lyd og udtryk. Det bliver tæt på forstilt i Søøre, der emmer af den europæiske civilisations undergang og som flere af sangene er på dansk.

Den musikalske underlægning frembringes albummet igennem af en rumlen fra Lars Top-Galias guitar, der stadig har signaturklangen, men mest frembringer en stramt styret og lavmælt støjcollage. Albummet er produceret af Randall Dunn, der har arbejdet med det støjeksperimenterende amerikanske band Sunn O))). Han holder sangene i et nærmest klaustrofobisk tag og udfordrer hele tiden den gængse rocksang. Der er heldigvis også plads til melodiske forløb, hvor Steen Jørgensens granitvokal bakkes genialt op af pirrende kvindelige vokaler. Der sniger sig således en livgivende klang ind i sange som Nocturnal Creature og Life Took You for a Freq, hvor førstnævnte gør uhæmmet brug af en 80’er-tung elektropop.

Alt er nedbrændt, efter Stor Langsom Stjerne har krydset vores planet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA