Musikkollektivet fra Montréal sejrede

Arcade Fire, Roskilde Festival, Orange

Musikkollektivet fra Montréal sejrede

Anmeldt af Simon Nielsen | GAFFA

Arcade Fire hører til nyere tids mest uforudsigelige bands. De er ikke uforudsigelige i samme forstand som Pearl Jam eller som solister såsom Björk eller David Bowie i 70’erne. Arcade Fire er uforudsigelige på sin helt egen måde. Der er en mystik omkring Arcade Fire, hvad end det handler om graffiti rundt omkring i verden eller gæstebesøg fra stjernemanden. Men samtidig kan man altid regne med Arcade Fire, hvilket blandt andet besøget under Roskilde Festival 2017 er et bevis på. Der er ellers lang vej fra bandets optræden i 2007, hvor et kirkeorgel udgjorde dele af sceneproduktionen. Men som solen gik ned over Roskilde Festival, i et magisk øjeblik foran Orange Scene, blev den følelse nået, som Roskilde Festival de seneste år har markedsført. Den der orange feeling, hvor det hele bare går op i en højere enhed, og hvor intet andet kan måle sig med det. Hvor det øjeblik helt præcist udspillede sig, er der sikkert delte meninger om, og flere vil måske endda mene, at det allerede skete under koncertens åbningsnummer.

Win Butler og det resterende musikkollektiv fra Montréal bevæger sig på scenen, imens de forreste pits så småt er ved at blive fyldt op. Roskilde-folket har været overraskende længe om at finde sig til rette – til sammenligning med gårsdagens besøg fra Foo Fighters. Men en sen lørdag aften på Roskilde før solnedgang går tingene bare ikke længere så hurtigt. Og med manér, som det netop blev udført af Foo Fighters, sættes der fra start med ”Wake Up” fra debutalbummet Funeral. Publikum blæses øjeblikkeligt bagover og forener sig med bandets backing-kor. Arcade Fire er pludselig blevet 85.000 mennesker større, og det hele er med et enkelt ord magisk. Arcade Fire har udvidet live-maskinen en smule og befinder sig hele syv personer på scenen, hvor særligt Régine Chassange og Jeremy Gara tilsat en ekstra perkussionist giver nummeret en ekstra tyngde. Og som kalypso-rytmerne så småt begynder at tage over under ”Here Comes the Night Time” fra det seneste album, Reflektor, er det pludselig til at forstå, hvorfor Arcade Fire i dag har en helt særlig betydning.

Arcade Fire får øjeblikkeligt fat om publikum med et ellers kompliceret lydbillede, der i sit udgangspunkt kan være svært at forstå. Men Arcade Fire kan få det komplicerede til at lyde simpelt, og det er blandt forklaringerne på, hvorfor de kan formå at samle 85.000 mennesker foran Orange Scene. Der eksisterer en folkelighed omkring det band, der aldrig helt har løsrevet sig fra en identitet, der læner sig op ad at være et musikkollektiv. Det er et musikkollektiv med en glødende impulsivitet og energi, hvor ingen efterlades. Og der er ingen, der tabes, imens perkussionist og altmuligmand Will Butler griber elektronikken under ”Signs of Life” fra det kommende album Everything Now. Der er en legende stemning under ”No Cars Go” fra albummet Neon Bible, og under ”The Suburbs” fra albummet af samme navn vokser den kollektivisme, der allerede har boblet i publikums kroppe. På flere måder kommer alle i Arcade Fire til sin ret, om det så er Win Butler, der daler ned i fotograven, hvorfra han nonchalant og afslappet står og synger til sit publikum, imens hele mediebyens fotografer vælter over hinanden for at få det bedste skud. Arcade Fire viser tydeligt overskud, måske grundet, at det den 1. juli er Canadas nationaldag, eller også er det, fordi solen lige valgte at kigge en smule frem, inden det var for sent.

Fokus skifter igennem koncerten imellem Win Butler, der er en frontmand af den kaliber, der er som skabt til Orange Scene, Will Butler, der vælter udover scenen i ren eufori og spilleglæde, og Régine Chassange, der charmer sig ind på publikum under ”Sprawl II (Mountains Beyond Mountains). Chassanges vokal har sit helt eget unikke udtryk, og selvom kraften befinder sig et andet sted, end hos mange andre fremtrædende kvindelige vokalister, er den alligevel sin helt egen og med en overbevisende styrke. På mange måder er det et udtryk for Arcade Fire musikalske diversitet, der ikke alene viser et sæt, der kan få enhver overbevist, men også i bandets måde at iscenesætte forskellige musikalske detaljer, uden at det overskygger alt andet.

Arcade Fire får det hele til at se nemt ud. Her er der plads til alle, og som Orange Scene omdannes til et musikkollektiv med plads til næsten 100.000 mennesker, indfinder der sig en betydning. Det er den betydning, der findes i et fællesskab, i det musikalsk tiltrækkende, og som år efter år kigger frem under Roskilde Festival.

 

Sætliste:

Wake Up

Everything Now

Here Comes the Night Time

Signs of Life

No Cars Go

The Suburbs

The Suburbs (Continued)

Ready To Start

Month of May

Neighborhood #1 (Tunnels)

Sprawl II (Mountains Beyond Mountains)

Reflektor

Afterlife

Creatures Comfort

Neighborhood #3 (Power Out)

Rebellion (Lies)

Ekstra:

Neon Bible


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA