Nyhed

Benny Jamz får fængselsstraf: Det betyder det for hans festivalsæson

Den populære rapper er blevet idømt tre måneders fængsel kort før sommerens mange koncerter.

Benny Jamz skal tre måneder i fængsel for at have truet sin ekskæreste ved at punktere et bildæk ude foran den legeplads, hvor hans barn går i skole.

Samtidig står han over for en travl festivalsæson med koncerter på blandt andet Grøn Koncert og Smukfest.

Her er, hvad dommen kommer til at betyde for rapperens festivalplaner.


Læs også: Benny Jamz skal i fængsel

Det er han dømt for
Episoden fandt sted den 8. marts 2024, og allerede dengang lagde forsvarsadvokaten vægt på, at rapperen ikke skulle varetægtsfængsles, da han på daværende tidspunkt stod over for en stor koncert.

Nu står Benny Jamz i en lignende situation, efter at retten i Frederiksberg i dag, den 27. maj, har dømt rapperen, med det borgerlige navn Benjamin Jacob Small Heyn-Johnsen, for trusler og overtrædelse af knivloven.


Da rapperen allerede er prøveløsladt fra en anden voldssag fra 2022, er straffen denne gang ubetinget.

Det betyder det for hans kommende koncerter
Det tyder dog ikke på, at dommen umiddelbart kommer til at have de store konsekvenser for musikerens mange sommerkoncertplaner.

Kort efter at dommen blev afsagt i Retten på Frederiksberg, valgte Benny Jamz’ forsvarsadvokat nemlig at anke dommen til landsretten.


Selvom Benny Jamz nu er blevet dømt, vil han derfor først skulle afsone sin straf, hvis landsretten også finder ham skyldig. Da landsretten i øjeblikket har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 11,8 måneder, kommer dommen højst sandsynligt ikke til at påvirke hans koncertplaner på kort sigt.

Læs også: Kesi slår vild rekord – har aldrig haft så mange lyttere

Det siger festivalerne
Hvis der skulle komme en konsekvens for rapperen, skulle den komme fra festivalerne.


Det er der dog ikke noget, der lige nu tyder på.

Både Se og Hør og Ekstra Bladet har været i kontakt med Smukfest og Grøn Koncert. Ingen af festivalerne har i skrivende stund ønsket at kommentere på sagen. Derfor tyder det fortsat på, at man kan opleve ham begge steder.

Fra Grøn Koncert lyder det, at sagen omhandler Benny Jamz’ privatliv, og at de derfor ikke har nogen kommentarer, hvilket indsamlingschef i Muskelsvindfonden, Theis Petersen, udtaler til Se & Hør.


Læs også: Gilli teamer op med fremadstormende rapper på ny single

Ikke første gang
Sidste år stod Grøn Koncert i en lignende situation, da Gilli blev tiltalt for skattesvindel af særlig grov karakter. I alt omhandlede beløbet 3,3 millioner kroner.

Dengang havde Grøn Koncert og Smukfest hellere ikke nogen kommentarer, og Gilli gennemførte derfor begge festivaler. Derfor kunne man forestille sig, at der hellere ikke kommer nogle konsekvenser i denne her sag.


Gillis retssag skulle være startet ved Retten i Glostrup i efteråret 2025, men blev efterfølgende udsat. Gilli nægter sig stadig skyldig.

ANNONCE