Uffe Lorenzen: Galmandsværk

Uffe Lorenzen
Galmandsværk

ANMELDELSE: Sympatisk solodebut fra Spids Nøgenhat-frontmanden

GAFFA

LP / Bad Afro Records
Udgivelse D. 10.11.2017
Anmeldt af
Espen Strunk

Hvis man, som undertegnede, holder af den mere udflippede del af sentressernes danske rockmusik – ja, så er det svært ikke også at nære en vis agtelse for Uffe Lorenzen, som gennem en efterhånden lang karriere har placeret sig solidt på skuldrene af netop navne som Furekåben, Alrune Rod og hvad de nu ellers hed, dengang man for alvor havde blæs på chillumen og blikket vendt mod Østen.

Ikke mindst fordi Lorenzen – navnlig kendt fra orkestrene Baby Woodrose og Spids Nøgenhat – alle dage har forekommet mig at være the real deal, i den forstand at det tilsyneladende hele tiden har handlet om en kærlighed til den musikalske arv, han forvalter, snarere end et forsøg på at blive stjerne eller positionere sig selv som åh-så-individuel kunster på den postmoderne rockscene.

Nu debuterer manden så som solist i en alder af 46, og her dyrkes overordnet set et mere akustisk udtryk end tidligere – men stadig indenfor samme musikalske referenceramme, idet sitar, drejelire og tablas føjer masser af herlig hippie-kolorit til de i øvrigt ganske veldrejede melodier.

Ny by og Rimets tyranni er blandt de fine indslag på en plade, hvor man også finder en uventet coverversion af Jesper Jensen og Benny Holsts klassiker Sang om merværdi. Flere af teksterne har også en del at byde på – mest vellykket, når der skues indad og anes en vis sårbarhed. Uudsagt ensomhed synes eksempelvis at lure i Flippertøs, mens samfundskritiske Dansker fremstår en kende skematisk og letkøbt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA