Kontrasterne mødes i magisk sammenspil

Thomas Dybdahl, Skråen, Aalborg

Kontrasterne mødes i magisk sammenspil

Anmeldt af Cæcilie Kallehave | GAFFA

Arkivfoto

Med et storladent set up, som involverede alt fra orgel til banjo, indtog Thomas Dybdahl Skråen i Aalborg sammen med sit altid velklædte og ikke mindst velspillende band. De indledte koncerten med den afdæmpede og fine ”Paradise Lost” fra det seneste album ”The Great Plains”, som udkom i starten af året.

Med et ”allright” gik bandet direkte over i ”This Love Is Here to Stay”, hvor lyden blev en smule mudret, men det blev taget med ophøjet ro: ”det går bra”. Lyden blev fikset, og herefter proklamerede nordmanden, at bandet ville spille en del fra den seneste plade, hvilket virkede til at passe publikum ganske glimrende. Her gik de lige på med nummeret ”Baby Blue”, som blev understøttet fint af det blå scenelys.

 ”Aalborg, har I det fint?” lød det fra nordmanden – og det beskedne, nordjyske publikum hujede og klappede lidt og var med på en skål. 

Efter den mere afdæmpede ”Baby Blue” kom der mere gang i de velklædte nordmænd, da de satte tonerne an til ”Just a Little Bit”, hvilket også fik sat lidt fut i publikum, som ikke helt kunne stå stille – og det også var tilfældet på scenen. En lille guitarsolo blev afslutningen på nummeret.

”Er der nogen, som har nogle spørgsmål?”, spurgte den kække nordmænd ud imod publikum, hvor der blev spurgt, om bandet havde det godt – hvilket der vist ikke herskede nogen tvivl om, at de havde. Thomas Dybdahl og band virkede veloplagte og seriøse, men også i stand til at slippe kontrollen lidt, når de forskellige numre tillod det – og leve sig ind i begge dele. 

Kontrastfyldt, men velovervejet 

Generelt var kontrasterne store under hele koncerten; det stramme jakkesæt over for de følelsesladede sange og de lange guitarseancer, som man pludselig blev revet ud af, når der kom mere gang i musikken igen. Lige så højt, larmende og vildt som Thomas Dybdahls musik kan være, lige så stille, seriøs og nede i tempo kan det også være, hvilket er med til at underbygge kontrasterne i koncerten.

Der blev da også åbnet for stadionstemningen i ”Cecilia”, hvor publikum blev opfordret til at synge med på to linjer: ”Here I am – flesh and bones” – publikum makkede ret, men måske fungerer det lidt bedre til en udendørs koncert som NorthSide Festival, hvor samme trick blev afprøvet. Ikke desto mindre fik det publikum med – og uanset hvor stadion-agtigt det bliver, når publikum står og synger med i flok, så ender det med at fungere, fordi Thomas Dybdahl og band fremstår tilpas seriøse og velovervejede ned til mindste detalje.

Efter ”Cecilia” virkede det mest passende at skrue ned for tempoet, hvilket blev gjort med blandet andet ”One Day You’ll Dance for Me, New York City”, som tillod publikum at falde lidt hen og blot lytte.

Velovervejede og velspillende nordmand 

Et af de lidt ældre numre, "U", fik dog også gjort plads til en orgelsolo, hvilket virkede til at passe publikum ganske glimrende oven på de mange guitarsoloer.

Med nummeret ” Party Like It’s 1929” kom der igen lidt gang i både band og publikum. Nummeret gik direkte over i den lidt ældre sag ”Dreamweawer”, hvor blev publikum igen blev inviteret til at synge med – måske det tog lidt overhånd til en indendørs koncert af halvanden times varighed, men ikke desto mindre var det en måde at involvere publikum på – og der er få, der som Thomas Dybdahl og band kan gøre ”stadion-sing-along” til en velovervejet handling. Dog sluttede nummeret meget pludseligt – og det samme gjorde koncerten.

Heldigvis kom bandet igen og fik afsluttet aftenen med ”Stay Home”, som på mange måder virkede som en mere passende afslutning; nede i tempo lige som starten af koncerten og med hovedfokus på Thomas Dybdahls solide vokal. Alt i alt leverede de norske spillemænd en velspillet og velovervejet koncert, som var en habil blanding af nyt og gammelt, samt det stille og det vilde – og Thomas Dybdahl demonstrerede på fineste vis, at han mestrer det hele med sin jordbundethed og musikalske autoritet.

Thomas Dybdahl spiller på VoxHall 15. december og Store Vega 16. december, begge koncerter er udsolgt

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA