x
Diverse Kunstnere: Black Panther The Album (Music From And Inspired By)

Diverse Kunstnere
Black Panther The Album (Music From And Inspired By)

Knyttede næver i magtdemonstration

GAFFA

Album / Interscope Records
Udgivelse D. 09.02.2018
Anmeldt af
Anders Hjortskov

Superheltebaskeren Black Panther tyder allerede nu på at være lidt af et tilløbsstykke med et afrocentrisk fokus og sorte skuespillere i hovedrollerne til en stort opsat Marvel-film, der kræver sit soundtrack. Men det er King Kendrick og hans TDE-lejr om nogen leveringsdygtig i.

Kuratoren Kendrick er listet op på fem numre, men har tydeligvis en finger (og en stemme) med i spillet på nærmest alle numre. Arbejdet er begyndt under Lamars egen “DAMN.”-tour i USA, hvilket kan høres i lyden, som den faste producer Sounwave primært står for. Her er der dog er skruet op for pop-ambitionerne, hvilket resulterer i de polerede r&b-singler, men også udmærkede balancer mellem bl.a. SZA og Kendrick.

Gæsterne er en magtdemonstration i sig selv: Alt fra Trap-konger og populære R&B-sangere over gamle venner fra TDE til en håndfuld interessante sydafrikanske rappere og sangere, der bringer Zulu-swagger til albummet. Her er forbindelsen til Drakes verdensmusik på More Life også klar.

Bedst er soundtracket på trap-angrebet “X”, hvor sydafrikanske Saudi skinner og Schoolboy Q driller Kendrick med sætningen “Not even Kendrick can humble me”. Og glem ikke det hæsblæsende biljagtselektro med på “Opps”, hvor vi endelig ser kongerne Vince Staples og Kendrick Lamar i direkte ordduel.

The Weeknd tænder for rulleteksterne på “Pray For Me” og runder filmen af med en grandios afsked i kor med Lamar på et storslået soundtracket, der har givet et rum til at eksperimentere og prøve nye elementer og samarbejder af. Det afkræver stående ovationer og knyttede næver i vejret.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA