Gnisten er genfundet

VETO, Skråen (turnéstart)

Gnisten er genfundet

Anmeldt af Brett Tootle | GAFFA

Billederne stammer fra koncerten på VoxHall 9. marts 2018

For nu mere end ti år siden gjorde en splinterny electrorock-kvintet sit indtog på den danske musikscene. Foruden at have en helt frisk tilgang til "rockmusikken", var også sangskrivningen på et særligt niveau. Bandet hed Veto, og de havde udgivet to gribende album med relativt kort mellemrum: Succesfulde "There's A Beat In All Machines" og den endnu mere populære "Crushing Digits." Undertegnede fik æren af at opleve hypen for første gang på et tomt Studenterhuset på Karnevalsdag i Aalborg. Blot måneder efter fyldte selvsamme band Skråen til bristepunktet med opslugte teenagere. Åh, de minder.

Og her står vi så igen. På Skråen (vel at mærke det nye af slagsen), publikum nu en smule ældre og bandet ligeså. Men energien på scenen? Langt fra aldrende. Der er ikke tale om et comeback, blot et pusterum. Det pusterum, som vi måske alle havde brug for. For selvom Veto, før nu, ikke har rørt på sig udgivelsesmæssigt i flere år, så har det kreative afbræk bestemt arbejdet for gruppen. Ganske symptomatisk viser netop dette sig fra start, da den percussion-drevne "The Take / The Race" skydes af sted med inspirerende energi. Ej at forglemme en lige fra start knivskarp lyd, der giver det lidt Radiohead-agtige nummer (a la The King of Limbs) de bedste betingelser. Nostalgien vælter ind over os, så snart den gamle kending i "Can You See Anything?" tager fat med sit mere rå udtryk. Noget, der går godt i spænd med særligt de nyeste skæringer på 16 Colors.

At aftenens show er en turnéstart, mærkes ikke. For som helhed sprudler de efterhånden meget erfarne musikere i hele sættets første halvdel. Særligt imponerende er arbejdet mellem Mads Hasager på trommerne og live-tilføjelsen Birk Storm på den lige så eksklusivt tilføjede percussion. Tag bare "You're Hard To Get" fra "Everything is Amplified", hvor de bastante, muskuløse trommetæsk spiller flot i ind percussionen. En smule rørende bliver det på den lyriknære "Cannibal", hvor Abrahamsen er lige så nærværende som i sit til tider hjerteskærende EXEC-soloprojekt. I disse FOMO-tider bliver det ikke meget mere aktuelt end: "What to wish for if you had one wish only? What to do better if you had the chance? Would I be happy if I went back and learned how to dance? Would it be easy if I took the chance?"

Bliver vi i samme båd, så er selvsamme frontmand særdeles skarp i sin vokale præstation. "I Am Here" vidner om en sanger, der kun er blevet dygtigere med tiden. Der leges med en mørkere og mere omfavnende vokalklang, som flot supplerer op om det gribende imperialistiske udtryk i nummeret. Læg dertil en række groovy basfigurer fra Jens Skov Thomsen, som publikum får kridtet danseskoene til. Altså dem, der ikke har mere travlt med plapre løs med sidemanden om ugens – midt i en koncert – ligegyldigheder. For på scenen står et formstærkt band i en flot kulisse, men alligevel skabes en stund, hvor fokus i salen daler en smule. Efter det dansable hit "You Say Yes, I Say Yes" synes en håndfuld af publikum mere travlt med at gå i baren eller bogstaveligt talt kæfte op.

Heldigvis reddes showet for vi andre med den atmosfæriske "Duck, Hush and Be Still", som viser, at ensemblet endnu leverer næsten ti år gamle sange med inspiration. Selvom numrene fra særligt "Crushing Digits" stikker en smule ud fra det nyeste materiale, bidrager de i aftenens anledning med fin variation. Mod slutningen rystes posen godt og grundigt, da den også nostalgisk smukke "Spit It Out" følges op af all-in attitude på den nye "Oh Center". Lidt i parallel med The Horrors nye "V"-album, der dyrker lignende grimme kompromisløshed. En slutning, hvor man som helhed får indtrykket af et band, der er vokset på mange positivt tænkelige måder. Ikke nok synes en vis gnist at være tændt, men også modet til at turde lege med kombinationer af en række forskelligartede numre, der alligevel virker sammentømrede. I alt præsenteres i aften materiale fra hele seks forskellige plader. 

Publikumsøjenåbneren "You Are A Knife" lukker og slukker et samlet set meget anbefalelsesværdigt show, hvor både lyd, lys og performance spillede flot sammen. Nogle gange har man bare brug for et pusterum for at genfinde spilleglæden. Det viste Veto bestemt i aften.

 

Sætliste:

The Take / The Race
Battle
Can You See Anything?
A Pit
You're Hard To Get
Cannibal
Mount Dome
One-Eyed and Dying
Hidden Laws
4 to the Floor
This is Not
You Say Yes, I Say Yes
It's a Test
16 Colors
Measures
Duck, Hush and Be Still
I Am Here
---------
Excited
Spit It Out
Oh Center
You Are A Knife


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA