x
Som fra et drømmende hul i islandske vulkanskyer

Vök, Hotel Cecil, København

Som fra et drømmende hul i islandske vulkanskyer

Anmeldt af Simon Baastrup | GAFFA

Det er første gang, at jeg besøger Hotel Cecil i Indre By, København. Stemningen er god i den kælderagtige setting, hvor svenske Mountain Bird starter aftenen med en computeriseret lyd, der minder om Google Translates oplæsningsfunktion: ”Hej København, nu skal vi have det sjovt”. Den unge frontmand, Adam Öhman, har bas og pulserende, elektroniske trommeslag med sig, og en art techno-fest sparkes i gang. Publikum hamres til kamp af de svenske toner i det blålige lys, inden aftenens hovednavn går på.

Islandske Vök udsendte i 2017 debutalbummet Figure. Herfra møder vi deres første sang til koncerten, Breaking Bones. Bandet udstråler en klar selvsikkerhed til tonerne af nummeret, der rummer tilbagelænede vibes og den melodiøse reverb fra guitaren, der har fået kritikere til at sammenligne bandet med bl.a. The xx. Efterklangen i rummet flyder over i BTO, hvor forsangeren fastholder rumklagen i et drømmende og legende univers i et lilla lysskær.

Vök består af fire medlemmer, hvor Margrét Rán som vokalist styrer slagets gang over trommeslageren, saxofonisten og bassisten/guitaristen, der flankerer hende. Bandet har kreeret et forunderligt univers med magiske tekster og faretruende laserlyde, der brydes af den stemningsfyldte saxofon. Det er The xx, der møder AWOLNATION og Purity Ring, hvor det forrevne islandske landskab strømmer ud som poetiske sagaer.

Under sangen Polar melder publikum sig for alvor på banen, idet bassen og de elektroniske laserlyde bliver slynget ned fra scenen. Det sitrer i rummet, og Magrét stiller sig helt ud til de fremmødte, alt imens lys-lyn ramler ned over bandet. I lysets skær viser trommeslageren, hvordan hi-hatten skal rammes med taktfaste slag. Det hele kulminerer i et tromme-intermezzo, hvilket giver plads til den jazzede lyd fra saxofonen, som alle har ventet på. Der bliver bygget op til nummeret Show Me, hvor bandet symptomatisk viser det nu helt tætpakkede rum, hvordan en saxofon også kan lyde anno 2018.

Et brud i skyernes lydmur, og vi vågner op

Bandet har taget et par islandske sange med til aftenens koncert. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke forstår sproget, men min opmærksomhed bliver alligevel fanget, da Við Vökum bliver foldet ud på scenens lydtæppe. På dansk betyder det ”vi vågner op”, mens bandets navn henviser til et hul i skyerne. Bassisten griber en guitar, og saxofonisten skaber en stemningsarkade med lyden af gamle computerspil som forbillede. Her opstår koncertens omslag, og publikum bliver inviteret med til magiske og dragende Island. Forsangeren slår sig hårdt på brystet i takt med, at trommeslageren holder beatet. Referencen er tydelig: Det er det islandske fodboldlandsholds ikoniske ”huuuuuh”, der her gjalder ud på Hotel Cecil. Der er torden og lynild i guitaren, som forsangeren nu har overtaget, og publikum står som en forstenet og tryllebundet enhed.

Don’t Let Me Go fastholder den episke stemning, hvor sagaer udfoldes og fortælles med en gennemgribende styrke. Bandet står badet i et smaragdgrønt lys, mens Tensions legende elektriske guitar får guitaristen til at transcendere og træde i karakter. Rasleæg forenes med saxofonens sommerfornemmelser, mens forsangeren binder det hele sammen med sin grandiose stemme, som var hun en vølve fra fordums tid.

Vikingerne kommer højere

Alle, der har set HBO-serien Vikings, kender til vikingen Lagertha. Forestil jer hende, der stormer i kamp, mens hun hamrer på sit bryst, hvor hendes pulserende hjerte slår underneden. I aften hedder vikingen Magrét, og hendes stemme flår med lyden af Floating alle fra hinanden. Alle står fastfrosset, mens et vandfald af torden slår revner i himlen. Science fiction møder det norrøne under hittet Waterfall, der får publikum til at kamme over. Som var det slag på vikingernes skjolde, hamrer trommeslageren løs på sit instrument, mens alle oversvømmes af vandfaldets kraft. Vi inhalerer vandet og stemningen, og alle forenes i samme båd i det nordiske fælleskab med supporten fra Sverige på dansk grund.

Vök modtager aftenens største applaus, da de går i gang med at spille de to ekstranumre. Ég Bíð þín fra debut-ep’en Tension er aftenens anden islandske gave, hvor trommeslageren lader de tempofyldte kantslag fra hi-hatten akkompagneres af den jazzmættede saxofon, mens vokalsiden åbner porten til det islandske rige med ordene ”kom højere, jeg venter på dig”. Publikum venter på bandets største hit Before, og ventetiden er det hele værd: Vi bliver belønnet med en dansabel og sammentømret islandsk kvartet, hvor brystslag, saxofon, drømmende tekster og flydende guitarklang bliver løftet højere op og slår huller i de islandske vulkanskyer.

 

Sætliste:

Breaking Bones

BTO

Waiting

Figure

Polar

Show Me

Við Vökum

If I Was

Don’t Let Me Go

Tension

Circles

Floating

Waterfall

 

Ekstranumre

Ég Bíð þín

Before

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA