x
Ghostface-fiasko

Ghostface Killah, Distortion, Rust, København

Ghostface-fiasko

Anmeldt af Roy Juma | GAFFA

Ghostface Killah fra den legendariske hiphop-gruppe, Wu-Tang Clan, leverede en koncert, der var forfærdelig på alle måder.

Ghostface Killah. En gudsbenådet rapper fra en af de største hiphop-crews nogensinde i Wu-Tang Clan. Ghostface Killah. En komplet fiasko på en skrækkelig scene.

Det var til at leve med, at han gik på tre kvarter for sent. Det var til at leve med, at lysshowets formål må have været at blænde alle tilskuerne. Men så lagde Ghostface Killah ud med at sige, at han var træt. Og så fik vi at vide, at han ville give samme energi tilbage til publikum, som han modtog – men er det nu den vej rundt med koncerter? Whatever. Det var tid til et show. Wu-Tang-håndtegnene blev kastet i vejret og stemningen var bare helt rigtig blandt koncertgæsterne.

Men koncerten startede aldrig rigtigt. DJ’en fra Ghostface Killahs entourage skabte god stemning og hype. Folket var klar. Ghostface Killah trådte ind på scenen med en af Wu-Tang Clans soldater, Killah Priest. De lagde stærkt ud med sangen "Ice Cream", men løb ind i lydproblemer efter sangen.

Da lydmanden fik løst lydproblemet, fremførte Killah Priest et par numre med lidt akavet interaktion ind i mellem. Men hvornår skulle det være Ghostface Killahs tur til at rappe? I det hele taget optrådte han knapt nok under koncerten. Alle ventede tålmodigt.

Det blev tid til "Protect Ya Neck" fra Wu-Tang Clans historiske debut-album, Enter the Wu-Tang (36 Chambers). Ghostface Killah pressede to fans til at komme op på scenen og rappe sangen med ham. Han sagde: ”Please don’t fuck up.” Selvfølgelig fuckede de op. Og så blev de mobbet lidt af Ghostface Killah og hans medsammensvorne. Fedt.

Men så var det sgu ved at være tid. Ol’ Dirty Bastards "Shimmy Shimmy Ya" kom på, og alle sang med. Der var god stemning, og et lille håb for en god koncert antændtes igen blandt publikum, men kunstneren skiftede hurtigt sang.

Gæsterne på natklubben Rust fik ikke mere end et halvt minut pr. sang i et forhastet medley af klassikere som "Wu-Tang Clan Ain't Nuthing ta Fuck Wit", "C.R.E.A.M." og "Gravel Pit", før Bob Marley fik lov til at gøre en ende på en katastrofal koncert med sangen "Is This Love".

Var det virkelig allerede ovre? Ghostface Killah havde knapt fuldendt ét vers i løbet af hele koncerten. Killah Priest, håndlangeren, havde rappet måske ti gange så meget som Ghostface Killah. Koncerten var slut og klokken var nu blevet 02:20. Han gik på klokken 01:42. Han skulle have været på kl. 01:00.

Pludselig var alle koncertens fejl og mangler ikke til at leve med længere. Sikket shit-show. Fansene blev bedt om at købe CD’er og t-shirts omkring 30 gange, mens Bob Marley leverede aftenens bedste nummer fra det hinsides. Hold kæft, hvor pinligt.

Det er fucking træls at skulle være så hård ved Ghostface Killah. Han kunne hverken gøre noget ved lydproblemerne eller det håbløse lysshow, men han kunne gøre noget ved sin mangel på energi. Han rappede nærmest slet ikke – og det var jo det, vi var kommet for at høre. Han gad slet ikke sit publikum.

Alt i alt var det ligesom at vente på en forsinket ret i en ringe restaurant, hvor alle gæsterne i sidste ende fik serveret nul og niks på en ødelagt tallerken. Værsgo’ og spis!

For helvede.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA