Diplo sætter rammen for det perfekte dopamin-rush

Diplo, NorthSide, Green Stage

Diplo sætter rammen for det perfekte dopamin-rush

Anmeldt af Sarah Daugaard Rose Hansen | GAFFA

Velkommen til festen! Det er lørdag aften, og der er ikke engang en dag tilbage. Så skal du være fuld og skal du feste – så er det ved at være oppe over. Og hvis Beck føltes, som om det var en lidt ældre generationsfest, end du kunne skrive under på, så er den næste optræden perfekt for dig. Diplo er det eneste EDM-indslag på NorthSide-plakaten, der har stået meget i rockens tegn. Han skal så at sige varme op for Nik og Jay, der lukker årets festival. Man kan dog dårligt kalde kunstneren for opvarmning, da de fleste nok har været temmelig gennemsmadret efter sådan et stykke med Diplo.

Moshpit-niveauet nåede ikke N.E.R.D.s højder, men den var der, og så blev der hoppet på livet løs, så langt øjet rækker. Eller i hvert fald indtil man nåede toppen af bakken og så de tusinde af mennesker, der allerede stod og ventede på Nik og Jay–- heldigvis ikke noget Diplo eller hans crowd har bidt mærke i, de har nemlig haft travlt med et højeksplosivt sæt. I et miks mellem sing-along-værdige sange, syrede drops og egne kreationer slipper publikum sig løs. Det er alt fra tramp med “vi skal på grillen”-sangen (Kernkraft 400s "Zombie Nation") til Lil Pump, Sean Paul og Avicii, der på den tekstmæssige side fylder i sættet. Det er stærkt influeret af hiphoppens dominans i de unges musikverden, men der er da også et par gamle 00’er-klassikere i blandt, som de fleste kan være med på.

En halv time inde begynder jeg dog at undre mig over, hvornår der kommer noget Diplo. Nu må det ikke misforståes – selvfølgelig har det været der, med eksempelvis "Worry No More". Men hvad med “Color Blind” og det nye samarbejde med Sia og Labyrinth i LSD? “Only Can Get Better”, der lige er udgivet med blandt andet Silk City og Mark Ronson? Langt om længe dropper han dog “Welcome to the Party”, og i sidste øjeblik rammer MØ-kavalkaden. “Get It Right” var et must i det sæt, jeg nær frygtede ville udeblive, men selvfølgelig bliver det gemt til sidst. Og så alligevel ikke. For efter det peak kommer der lidt Drake og lidt 50 Cent, før vi vender tilbage og slutter af med “Final Song” af MØ.

Man kan ikke tage titlen som festmager fra Diplo, men man skulle også indstille sig på, at det var en fest med alt det gode fra musikverdenens godtepose, man var mødt op til – måske meget naturligt og nødvendigt for festen. Derfor tæller det heller ikke ned – for det havde været en helt anden koncert med mere “ren” Diplo. Når folk er klar på at tonse – så skal de have lov og mulighed, og det satte Diplo de perfekte rammer for. 

Flammerne fyrer af sted foran en allerede gennemsvedent crowd, og en oppustelig champagneflaske flyder rundt sammen med flere crowdsurfere. “Where Are Ü Now” er måske det største hit, Diplo har involveret i, og det skaber også stor glæde med noget Bieber hos publikum. Der er meget få tæt ved scenen, der står stille og måske ikke er helt klar over, hvor meget folk går amok til sådan en koncert. Det er den slags, hvor når man engang imellem pludselig mærker en brise fra uden for muren af mennesker, indser hvor meget man er ved at smelte i ren energi og dopamin-rush. Så kæmpe kudos til de, der har haft energi til at gå fortsat amok til Nik og Jay bagefter, for det må have krævet seriøse mængder energi eller alkohol.

Diplo leverer en sikker fest med publikumsfavoritter, sing-along-værdige sange, drop på drop og alt indimellem. Selvom Diplo sagtens kunne have brugt mere tid på at dyrke sin egen musik, har det måske været et passende udpluk, der har sørget for, at festen ikke røg ned i tempo. Uden tvivl en fest, man ville anbefale sine venner at tage til, og som ryger hundrede kilometer ud over scenekanten. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA