x
Trolden kom ud af æsken - i alt for kort tid

Anna von Hauswolff, Badesøen Festival

Trolden kom ud af æsken - i alt for kort tid

Anmeldt af Simon Heggum | GAFFA

Det hele var et lidt mærkeligt set-up, da svenske Anna von Hausswolff gik på scenen til Badesøen Festival i Albertslund. Med udsigt til badelands/ferie-agtige omgivelser i silende regn burde hendes musik have stået i så voldsom kontrast, at det havde endt i et decideret paradoks. Det var da også tæt på at være tilfældet – men det store regnskyl gjorde sine underværker for von Hauswolffs stemningsmættede, dystre musik. Koncerten blev dog udskudt en halv time grundet regnen.

Død magi
Jeg havde, tidligere på året, fornøjelsen af at anmelde von Hausswolff fjerde album Dead Magic, som jeg endte med at give fuldt hus. En karakter, jeg står ved! Det er stadig årets plade. I hendes lydunivers findes der tegn på inspiration af alt fra metal, nordisk folkemusik og klassisk musik til salmer – men den helt store inspirationskilde er tydeligvis amerikanske Swans. Et band som von Hauswolff tidligere har turneret med. I en koncertsammenhæng er det svært at ryste skyggen af Michael Giras sortseende musikerkollektiv af sig, og det er tydeligt, at von Hausswolff og hendes fem mand store band har dyrket Swans' seneste trilogi The Seer, To be Kind og The Glowing Man. Dette gør sig især gældende, når guitarister og bassist bruger violinbuer, ebows og effektpedaler til at male amibent-influerede støjflader, der får lov at hænge i luften, for derefter at kaste sig ud i tunge akkordslag, der går lige i solar plexus på publikum. Dette er alle virkemidler, som Swans har brugt de sidste mange år.

Men med det sagt står von Hauswolff og band alligevel på egne ben som noget unikt, da kvinden i midten har en væsentlig anderledes musikalitet at bringe til fadet. Hvor Michael Gira er en sangskriver med udgangspunkt i alsang om menneskets mørkeste, uhyggelige sider bringer Anna von Hauswolff en anderledes, omskiftelig ømhed og mystisk poesi ind i det tusmørke-prægede lydbillede. Det virker derfor ekstremt overbevisende, da von Hauswolff pegede publikummer ud på åbneren ”The Truth, the Glow and the Fall” og synger direkte til os.

Dæmoner på badeferie
Det står hurtigt klart, at lydbilledet er anderledes rocket og hårdtslående end på Dead Magic, som især er præget af at være indspillet i Marmor Kirken – hvilket giver den en stemningsmættet, messende atmosfære. Live bliver inspirationen fra black, sludge og især doom-metal meget tydeligere, og Anna von Hausswolff giver den som headbangende dæmon i stærk kontrast til sin ellers faste placering bag det overdimensionerede keyboard, der har erstattet hendes kirkeorgel. Hun synger gudsbenået smukt i passager og kaster sig så pludselig ud i klagende skrig og dæmonisk latter. Dette kulminerer på den medrivende ”The Mysterious Vanishing of Electra”, hvor bandet endelig får fat i de regnvåde publikums-masser, der støt og roligt vokser i løbet af koncerten. Her er den lille, blonde kvinde i øvrigt gået over til at spille på en akustisk guitar og er da også ude foran på scenen i knæ og headbange som en anden rockgud. Det er på en eller anden måde forfriskende at høre de mystiske, 12 minutter lange sange fra Dead Magic leveret i en beskidt, rock-inspireret sammenhæng.

For lidt tid, for meget stemning
Men da jætterne endelig kravler op fra Udgård, er det slut. Anna von Hauswolff har kort inden sidste nummer kunnet konstatere, at hun kun har et kvarter tilbage, og da de sidste toner ringer ud er det klart, at publikum vil have mere. Endda i så høj grad at den velmenende konferenciers kalder hende tilbage til ekstra applaus og hun må undskylde for en tidsplan, der skal overholdes. Det er virkelig ærgerligt, for det var især i sættets to sidste numre, at von Hausswolff og kompagni endelig fik spillet trolden ud af æsken. Bag alt det smukke og foruroligende sidder den nemlig og lurer. Grim, ond og ude efter blod. Koncerten var vild, rørende, smuk, dramatisk og til tider skræmmende – men alt for kort!

Det var dog ikke Hauswolffs skyld, men Badesøen Festivals. Når vejrguderne nu har lovet regn, og det regnede lige så meget sidste år, er det under al kritik at ingen har tænkt på at skærme scenen, så der ikke går vand i de mange effektpedaler. Det var det samme, der gjorde, at Blixa Bargeld stoppede Einstürzende Neubautens koncert på Haven tidligere på måneden. Vi bor ikke på en sydhavsø! Det er Danmark – i slutningen af august! Naturligvis regner det. Kom nu ind i kampen og gør noget ved det, festival-arrangører.

Fem bobs til von Hausswolff med håbet om en revance snarest. Og lidt færre til Badesøen – som ellers virker som en virkelig lovende festival.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA