x
Dekonstrueret firserpop i normcore-indpakning

Sjæl i Flammer, Badesøen Festival

Dekonstrueret firserpop i normcore-indpakning

Anmeldt af Sara Elisabeth Nedergaard | GAFFA

Fynboerne Anders Winkler og Jens Rubin er de to fyre bag lo-fi-pop-duoen Sjæl i Flammer, der er en del af musikkollektivet Vellness Plader. Og jo, navnet stammer rigtigt nok fra Kasper Winding og Lars Muhls 1987-hit af samme navn. Derfor havde Badesøen Festival taget initiativ til en collab-koncert med Sjæl i Flammer og Kasper Winding, der i ugen op til lørdagens koncert således har mødtes og øvet sammen på Forbrændingen i Albertslund.

Klokken 14.30, mens solen stadig skinner over Københavns Vestegns bedste friluftsbad, går Sjæl i Flammer på scenen med backingband fra Vellness Plader (keyboardspiller, to guitarister, bassist/saxofonist og trommeslager). En heftigt eksperimenterende intro slår tonen an og viser et stærkt kompetent hold musikere på scenen. Og så kommer Anders og Jens på scenen, helt lalleglade og åbenlyst stolte over den forestående koncert.

Under de to første numre, ””Det Tidspunkt i Anders’ Liv” og ”Jeg Ser Dig Dybt”, er Sjæl i Flammer simpelthen så fynske og åndssvage og skide søde. Vokalerne er helt ude af pitch, teksten er faktisk helt i orden, bandet er sindssygt velspillende (især guitaristen i 6000 kroner dyre Balenciaga-sneakers, what) og det hele er så dårligt, så det er godt. Det her er dekonstrueret firserpop i normcore-indpakning, så det vil noget.

På ”Represent Godhed” er der skruet ned for tempoet, og falsetten er faktisk ikke heeelt dum. Nogle steder. Og saxofonen leder tankerne hen på en kunstner som Alex Cameron, der på samme måde som Sjæl i Flammer har en ironisk distance med i sit musikalske univers.

Under koncerten hiver min veninde mig i ærmet og spørger: ”Undskyld mig, men er det bare mig, eller er der en ting med, at man pludselig kan lave musik, selvom man ikke kan synge?”. Og hun har ret. På det kommercielle marked har vi popduoen Citybois. Og af andre normcore-typer, der hænger ud i Insula på Blågårds Plads på Nørrebro, kan man ikke komme udenom Synd Og Skam, der kom fra kollektivet Af Med Hovedet, og som Sjæl i Flammer måske godt kunne være en smule inspireret af, ikke genremæssigt, men i forhold til hele det her lo-fi-miljø.

Når den røde tråd kappes

Efter fem numre kommer Kasper Winding på scenen. Hele setuppet er ret akavet, især da der lige skal testes mikrofoner, før vi kan komme videre. Her skal lige gives en WTF til lydmanden: Hvorfor skruede du ned for mikrofonerne det sekund, de ikke blev brugt? Helt unødvendigt. Generelt var lyden jævnt ringe, men det er vi snart så vant til som koncertgængere, så det vil jeg ikke spilde yderligere spalteplads på at kommentere.

Under et af mine absolutte yndlingsnumre i hele verden, Windings ”Kom Nu Hjem” fra 1989, får vi, trods begyndende regnvejr og møglyd, nydt godt af Windings falset samt en glædelig overraskelse i form af solid andenstemme fra den kvindelige keyboardspiller. Mere af hende fremover! Og så bliver det desværre en smule uvedkommende. En engelsksproget skæring (som jeg simpelthen ikke kan finde frem til hvad var, men som lød som noget fra Daddy’s In Rare Form Tonight) var mærkeligt malplaceret. Også Windings samarbejde med C.V. Jørgensen, ”Alle Har En Drøm”, ender med at blive jævnt kedelig i denne form. Helt underligt bliver det, da Casper Clausen fra Efterklang kommer ind og synger med på ”Chinatown To Chinatown”, hvilket slet ikke passer ind i sætlisten og pludseligt gør Sjæl i Flammer undværlige på scenen. Man skal passe på med de her collab-koncerter, for så snart den røde tråd bliver kappet, mister publikum interessen. Og det skete desværre her. Afslutningsnummeret er ”Sjæl i Flammer” og her virker samarbejdet selvfølgelig, og alle de højtaljede, hvide bukser foran OG på scenen, danser lystigt med.

Det er ikke lettilgængeligt at høre Sjæl i Flammer, der konstant veksler mellem det inderlige og det åndssvage. I 2017 udkom ep’en ÅH, og der er rygter om et forestående debutalbum. Jeg er spændt på at se, om drengene er blevet bare en smule finkalibrerede. Jeg er med på, at det er oppe i tiden at køre helt ud af lo-fi-tangenten og næsten sætte en ære i at være ude af pitch, men der skal være en balance. Og den har Sjæl i Flammer ikke heeelt fundet endnu. Som collab-koncert var samarbejdet med Kasper Winding måske en smule bedre i teori end praksis. Men det var en kæmpe fornøjelse at opleve og dele op- og nedturene med Sjæl i Flammer og Winding, en time, en lørdag eftermiddag i Albertslund. Spøjs oplevelse!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA