ANMELDELSE: Fjendtligt blik, venlig musik

Tyler Childers, Tønder Festival, Telt 2

ANMELDELSE: Fjendtligt blik, venlig musik

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Et særkende ved Tønder Festival er, at en stor del af de optrædende spiller flere gange på festivalen. Dermed kan man, hvis man er gået glip af noget, få indhentet det forsømte, og det sker for mig med blandt andre den 27-årige Kentucky-baserede countrysanger og sangskriver Tyler Childers. Han spillede lørdag aften en koncert, som flere kolleger har talt varmt om efterfølgende, men jeg missede den – men får en chance til sent søndag eftermiddag. På det tidspunkt er der opbrud i luften, og Telt 2 er kun halvfyldt, men det forhindrer ikke Childers i at levere en tændt optræden med sit fire personers orkester bestående af bas, trommer og to guitarister, der også spiller på henholdsvis pedal-steel-guitar og violin. Violinen er tydeligvis ikke et instrument, der er gået i glemmebogen i dagens countryrock, for Parker Millsap, som lige har spillet på Open Air-scenen, havde også én med.

Den rødhårede og -skæggede Tyler Childers har en relativt rå stemme, og hans blik er stirrende og næsten fjendtligt, men attituden er venlig og imødekommende, og sangene er iørefaldende og velspillede. Det er meget traditionel country blandet op med rock og lidt blues, med talrige soloer på pedal-steel og violin. Som noget relativt usædvanligt på Tønder får vi dog også flere el-bassoloer. Sættet byder blandt andet på en fortolkning af Shel Silversteins ”I got stoned and I missed it”, også kendt med Dr. Hook, og den sætter gang i fællessangen hos flere. Childers’ egne sange kan dog også stå distancen, eksempelvis ”Peace of Mind” om en alt andet end velfungerende familie og ”Whitehouse Road”, et underholdende portræt af et storpralende charlatan. Sættet byder i øvrigt på flere helt nye sange, men ellers stammer numrene fra hans to albums, hvoraf det seneste, sidste års Purgatory, er produceret af den skamroste Sturgill Simpson, hvis eget seneste album ligefrem blev Grammy-nomineret i kategorien Årets Bedste Album i 2017 sammen med blandt andre Beyoncé og vinderen Adele.

Ligesom hos flere andre optrædende på dette års festival, eksempelvis førnævnte Parker Millsap, har også Tyler Childers mod slutningen af sit sæt indlagt et par mere rolige stunder i form af nogle sange med kun to musikere på scenen, nærmere betegnet violinisten og så Tyler Childers på akustisk guitar. Den sidste af disse, den smukke kærlighedsballade ”Lady May”, er også koncertens afslutning og et af de stærkeste øjeblikke. Tyler Childers er endnu et nyt countryrocknavn, man bør holde øje med. Dem har der været mange af på Tønder Festival, og tusind tak for det.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA