Katarsis på Posten

The Lofe Coffin, Posten, Odense

Katarsis på Posten

Anmeldt af Christoffer Henneberg | GAFFA

Fynske The Love Coffin understregede deres ry som landets pt. mest formidable liveband ved en forrygende koncert på Posten i hjembyen Odense. GAFFAs anmelder bøjer sig i støvet og kvitterer for indsatsen med seks stjerner.

Det sker en gang imellem, at man overværer en koncert, hvor man bliver påmindet om noget essentielt ved den udtryksform, vi kalder rock’n’roll, og man griber sig selv i at tænke: Nå, ja, det er jo dét, det hele handler om. En sådan aha-oplevelse havde denne anmelder til Iggy Pop på Tinderbox i sommer – og igen til The Love Coffins forrygende koncert på Posten i går.

Det var både med et kritikerrost debutalbum, Cloudlands, og et ry som landets pt. bedste liveband i bagagen, at The Love Coffin vendte tilbage til hjembyen Odense fra deres base i København. Så der var lidt at leve op til alligevel, men eksil-odenseanerne svigtede ikke. Hypen omkring dem er velbegrundet, skulle jeg hilse og sige.

Der lagdes ud med ”A Sense of Indifference”, der også er åbningsnummeret på det aktuelle album. Sangen går fra afdæmpede, akustiske vers til voldsomme elektrificerede udbrud i omkvædet, hvor rytmesektionen – Tue Einar Bakfeldt Fly på bas og Alexander Vitus på trommer –  lagde en massiv bund, der rykkede godt i mellemgulvet. Sjældent har jeg set så overbevisende en begyndelse på en koncert. Det overraskede publikum måtte nærmest træde et skridt fra tilbage fra det højspændingsfelt, som Postens lille scene nu var forvandlet til.

Det kontrastfyldte lydbillede er karakteristisk for The Love Coffin, men bortset fra det er deres særlige signatur egentlig svær at beskrive. Det synes at være en vellykket syntese af en masse inspirationskilder fra rockens mørkere understrømme i 80'erne og 90'erne. De her fyre kan uden tvivl deres rockhistorie, men de forvalter den på deres helt egen måde.

Man kunne således nævne forbilleder som Cure og The Birthday Party og sikkert mangle flere, men det yder ikke rigtig gruppen retfærdighed, for det er og bliver et unikt udtryk, de har fundet frem til. Som GAFFAs Simon Nielsen skrev i sin anmeldelse af debutalbummet: ”Cloudlands er resultatet af et band, der har ramt tidens tendenser lige i ansigtet, men samtidig bevæger albummet sig uden om klichéerne, alt for meget postpunk i dag trækker på”. Den slags er ikke hverdagskost på den danske musikscene, så hvis man har mulighed for det, bør man opleve The Love Coffin live.

Centralt i det hele står forsanger Jonatan Magnussen. Der er noter af Billy Corgan og Patti Smith i hans vokal, men han mestrer også mere gutturale brøl, hvilket han gav talrige eksempler på i løbet af koncerten. Sangene er først og fremmest hans personlige dramaer og neuroser, som han udlever og søger udfrielse for gennem musikken. Katarsis kaldte oldtidens grækere den slags. Hen over en hel plade kan det måske blive lidt for narcissistisk og navlebeskuende, men på scenen – som en dramatisk performance – fungerer det altså glimrende.

Det hele varede kun 42 minutter, men hvad der manglede i tidsmæssig udtrækning, blev der kompenseret rigeligt for i intensitet. At The Love Coffin forlod scenen i en sky af feedbackstøj virkede helt naturligt, for efterdønningerne af den her koncert vil kunne mærkes længe endnu. Elektrificerende.

 

Sætliste

Sense of Indifference

Fall

Blind

Pure

Cloudlands

Take Good Care of Me

New Morning Light

Never Mine

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA