x
Internal Dread: Papa Dee Meets The Reggae Giants vs. Internal Dread in Dub

Internal Dread
Papa Dee Meets The Reggae Giants vs. Internal Dread in Dub

Stærkt genhør med afdøde Internal Dread

GAFFA

LP / Black Viking Records
Udgivelse D. 14.01.2019
Anmeldt af
Henrik Bæk

I år er det syv år siden, den svenske producer og mixer Tom Åke "Internal Dread" Hofwander omkom ved en tragisk trafikulykke i Danmark, da han på turné med Veronica Maggio faldt af en tourbus på motorvejen. Tilsyneladende havde han ved et uheld aktiveret en nødknap inde i bussen, så sidedøren åbnede, hvorefter den 58-årige svensker blev suget ud på kørebanen.

Forinden havde Internal Dread blandt andet gjort sig bemærket som tidligere live-tekniker for den engelske dub-poet Linton "Kwesi" Johnson og senere som grundlægger af det svenske Rub A Dub-studie med tilhørende pladeselskab og var manden bag en række ekstraordinære dub-udgivelser for samme selskab.

I 2008 udsendte Internal Dread således sammen med Papa Dee albummet Papa Dee Meets The Jamaican Giants backet af ingen mindre end de originale Roots Radics med en line up bestående af Earl ’Chinna’ Smith (guitar), Errol ’Flabba Holt (bas), Dwight Pickney (rytme-guitar), Leroy ’Horsemouth’ Wallace (trommer), Robbie Lyn (keyboard) og Lloyd ’Obeah’ Benton (percussions). Albummet rummede 10 skæringer, der alle var fortolkninger af store reggaeklassikere med Gregory Isaacs, Dennis Brown, Errol Dunkley, Horace Andy og Jacob ’Killer’ Miller sunget med både styrke og sjæl af Papa Dee, der ellers primært er kendt for sine dancehallnumre og sit hurtige flow. Allerede dengang blev der lavet en dub-version af albummet, men det er først nu – takket være Papa Dee – at dette album sendes på gaden. I vinyl-versionen dog kun i 250 eksemplarer, men den har så sandelig været ventetiden værd. 

Ligesom forgængeren er det nemlig præcis samme line-up, der er at finde på det nye dub-album, hvor Internal Dread har mixet samtlige 10 numre fra det første album. Det har han gjort til perfektion med et strejf af old-school reggae i rillerne. Musikerne leverer i den grad varen med et tungt musikalsk set up båret igennem af en vuggende bas og med Internal Dreads finurlige analoge mix tilsat ekkoer og lydeffekter, der pludselig giver albummet fra 2008 et helt nyt liv – som et ekko fra Himlen. Produktionen er lagt i hændrene på Kent Gillström og står knivskarpt.

Albummet kommer med et flot grafisk design, og med bagsidens sort/hvide fotos er der dømt vaskeægte 1970er dub-stil.

R.I.P. Internal Dread


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA