Glædeligt gensyn med dem, vi mangler

Kira and the Kindred Spirits, Store Vega, København

Glædeligt gensyn med dem, vi mangler

Anmeldt af Andrea Washuus Bundgaard | GAFFA

Det er 12 år siden, de sidst stod på scenen sammen. I hvert fald i denne konstellation. Den danske rockgruppe med Kira Skov i spidsen gjorde sit indtræf i start 00’erne med en sjælden ekspressiv energi, der placerede dem som et af kongerigets stærkeste livebands, trods deres varierende besætning. I bandets seksårige aktive periode nåede de at udgive tre studiealbum og spille over 450 koncerter i ind- og udland.

Tilbage til (rock)rødderne

I et tætpakket Store Vega er publikum ved at finde sig til rette i salen. Med feststemte blikke og fadøl i hånden gør de sig klar til en rejse ind i fortiden. Og de er ikke nervøse. De har stået her før. Det er nemlig ikke kun bandet, der er genforenet på denne aften. Også publikum udgør nogenlunde den samme crowd, som for ti år siden; dengang gruppen indprentede sig så dybt i deres hjerter, at de selv efter et årtis fravær tropper op, når der kaldes.

Og ganske rigtigt tændes den gamle ild ufortøvet, idet lyset dæmper sig i salen og guitarist Rune Kjeldsen markerer første anslag fra storhittet ”Save Me”. En smilende Kira sniger sig frem fra mørket, tydeligt fornøjet og opstemt på at skulle rocke lidt igen. Og selvom hendes musikalske vener har spredt sig ud over særligt folk- og jazzens verden siden sidst, er hun (også) i sit es i rocken, hvor hendes stemmes rå og særegne hæshed for alvor kommer til sin ret. Det mærkes tydeligt på publikum, at de har interageret med Kira før, ligesom hun synes at vide præcis, hvilke hujende reaktioner det afføder, når hun afsøger sin stemmes ypperste i enten rustne skrig eller growl-lignende mudderdybde.

Koncerten fortsætter i en kronologisk gennemspil af debutalbummet Happiness Saves Lives fire første numre. Spækket med dur-dominerede arrangementer og et livskraftigt klem er det som om, Kira musikalsk sættes fri fra de næsten ubærligt hjertesørgende hymner, der især tæller nyeste skud på stammen fra solokarrierens The Echo of You, hvor hver en spillet og sunget strofe synes vedkommende og fra det allerinderste. En fan forrest i publikum råber ”you go girl!” i buldrende begejstring, og ja, det gør hun fandeme. Og hendes skrappe vokal får rigeligt med kvalificeret modspil.

Sublimt sammenspil

Sætlisten byder på skiftevis syretrip og afdæmpede ballader, som skaber en pirrende variation til performancen, men også bliver en kende forudsigelig. Flere steder tabes intensiteten lige, som den var ved at nå sit højeste, hvilket giver et ærgerligt dynamisk dyk snarere end en spændende opbygning. I ”Turn Me On” og ”Losing You” får spaden dog endelig lov til at klinge ud, hvoraf sidstnævnte sang fyldes af en blæret solo efterfulgt af en løssluppen jam i et sublimt sammenspil, der sætter rammerne om aftenens peak. Flere gange kaster Kira armene i vejret i en gospellignende position, som et velsagtens symbol på glæden til musikkens helende kræfter og ekstatiske eskapisme. De falder dog hurtigt ned langs siden igen og koncerten fortsætter i samme stil som før, hvor kaos følger ro – blot en anelse fladere.

Publikum er stadig med, svedige i panden og bløde i knæene på samme tid, hengivne til Kiras indlevende evner på sit kropsbårne instrument, og ikke mindst som historiefortæller. Teksterne kredser om livets svigt og opbrud i en følsomhed, der sidder ude på tøjet som den absolut drivende katalysator. Kira kræver nærvær. Uanset om hun sidder på hug, i øjenhøjde med sit publikum, eller om hun danser med ryggen til.

Langt over det ordinære

Da koncerten nærmer sig sin sortie, har vi været i gennem det meste af kataloget. Og ganske forventeligt er det lykkedes Kira og hendes ekstremt velspillende band at fastholde det utæmmede liveudtryk på hele rejsen. Med hjemhentet inspiration fra den amerikanske rocktradition i bagagen bærer de på en rebelsk og rå lyd, der står i stor kontrast til den kvalmende søde Tinder-poesi, der fylder mesteparten af den danske musikscene i øjeblikket. Vi har brug for Kira & The Kindred Spirits. Og ikke kun for en enkelt aften.

Jeg forlader aftenens brag med krydsede fingre for, at der er nyt i støbeskeen fra den genfundne kvintet, der i aftes ikke blot spillede på deres enorme sceneerfaring, men mest af alt på deres lyst til musikken.

 

Line-up:

Kira Skov, vokal og guitar

Rune Kjeldsen, guitar

Jesper Lind, trommer

Jeppe Juul, keys

Jacob Haubjerg, bas



Sætliste:

Save Me

I Believe

Lead You On

Unimpressed

I Need You

Rhapsody

Turn Me On

Kings Kitchen

Losing You

All Those Tears

Something To Do

Giving In

Lethargic

Loneliness Won't Find Me

Do You Want Me

Ekstra:

Frosty Fingers

Strangest Thing

20 Nights


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA