Pink: Hurts 2B Human

Pink
Hurts 2B Human

Når verdens bedste sangskrivere ikke er nok

GAFFA

Album / Sony Music
Udgivelse D. 26.04.2019
Anmeldt af
Nanna Jenner Jensen

På P!nks ottende studiealbum har hun for alvor været på rundtur hos nogle af de største sangskrivere i popverdenen. Max Martin, Julia Michaels, Sia, Beck, Khalid. For bare at nævne et par stykker. Faktisk er hvert eneste nummer på pladen co-skrevet med forskellige samarbejdspartnere, som alle tidligere har stået bag nogle af de største hits gennem de sidste to årtier. Det betyder selvsagt, at både produktion og sangskrivning byder på et virkelig højt bundniveau.   

Alligevel får man følelsen af at have hørt det hele før. Måske fordi nogle af sangskrivernes egen distinkte stil fylder for meget. Eksempelvis på det Sia-skrevne nummer "Courage", der føles så meget som Sia, at man skulle tro, der var tale om en skrivebordsskuffe-sang, som bare ikke var god nok til at lande på hendes egen plade. 

P!nk har udtalt, at hun ikke lader sig begrænse af genrer i sin tilgang til musik. Og det er et kunstnerisk valg, man må respektere. Men som lytter bliver man revet lige lovlig meget rundt i P!nks Cirque du Soleil-manege. Albummet byder således på både en uptempo-EDM-basker ("Can We Pretend"), folk-pop anthem med akustisk guitar og fod-stampende beat ("Walk Me Home"), funk-pop tilsat gospelkor ("Hustle") og storslået klaverballade med country i ascendanten ("Love Me Anyway"). Der er altså ikke tale om nogen gennemgående musikalsk stil. Snarere en decideret stilforvirring. 

Albummet ender derfor ud i at stå som et stort spørgsmålstegn i sig selv. For hvad er lyden af P!nk anno 2019 egentlig? Tjaa. Tydeligvis mest lyden af alle andre. Måske P!nk har glemt lektien om, at bare fordi man samler nogle af verdens bedste sangskrivere, betyder det ikke, at man laver verdens bedste plade. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA