x
Masser af uforløst potentiale fra ung pop-trio

Off Bloom, Spot Festival, Spot Royal, Aarhus

Masser af uforløst potentiale fra ung pop-trio

Anmeldt af Elias Kvist | GAFFA

Jeg har spillet FIFA næsten hele mit liv, som mangen en anden i landet med en hang til fodbold. Hvert år udkommer en ny udgave med nye opdateringer til nye pengepunge. Disse årlige udgaver akkompagneres altid af et nyt soundtrack, der efterhånden er begyndt at ligne sig selv. Generisk pop, der hverken er for farligt eller opmærksomhedskrævende, men til trods er der altid gemt et par musikalske perler. Det var her, jeg første gang stiftede bekendtskab med Off Bloom som en bemærkelsesværdig afstikker. Og glæden ved dette er nu så meget større af at kunne se dem åbne årets Spot-festival torsdag eftermiddag.   

Efter en rodet Q&A med Kesi skydes 25 års musik- og branchefestival i Aarhus af sted med den første egentlige live-act på Royal Spot-scenen ved åen i en opsætning, der bedst kan beskrives som en sommerdags EDM-hygger. Den københavnske trio, bestående af Mette Mortensen på vokal og Mads Christensen og Alexander Flockhardt på diverse instrumenter og maskiner, bygger egentlig deres sange op omkring en høj intensitet. Der skal helst kunne rykkes hofter og svajes med i takten på Mettes entusiastiske optræden og de hektiske elektroniske beats. Men solen er høj, aftenen er ung, og opsætningen lægger slet ikke op til det.

Det giver en mærkelig ambivalens, da gruppen træder ind på scenen med singlen ”Falcon Eye” fra deres første ep Love to Hate It fra 2016. Ingen er i stødet til at hoppe, og hvorfor skulle man også det, når man nyder den første øl i solskin, og man sidder på den stilfærdige trappeplads ved Magasin og cafeerne? Musikerne gør, hvad de skal og står ved deres materiale, som det skal leveres, og det er en fin indstilling. Men helhedsudtrykket føles stadig ikke som et pletskud, da der glides over i ”Lover Like Me” fra den to år gamle ep af samme navn, hvor Mettes sangstemme tromler af sted kun akkompagneret af Mads og Alexanders drum pads. Denne struktur er helt klart bandets kerne, og vi nøjes med denne i tre sange. Og det er ikke fordi, konstellationen ikke fungerer til det, den skal, hvis vi vil have en fest. Men timingen er ikke helt på plads, hvilket gør, at vi ikke når de højere luftlag. Og jeg har det som om, at jeg falder tilbage i mit indre katalog af FIFA-sange, der ikke har overlevet tidens tand pga. manglende fornyelse. Der er kamp om pladserne på den elektroniske scene for tiden, og i første omgang formår Off Bloom ikke at skille sig synderligt ud.

Dette ændrer sig en kende, da to nye musikere træder med op på scenen som bassist og tamburinspiller, mens de to drenge tyr til trommesættet og guitaren. Med gruppen som kvintet får vi så lov til at høre deres ubetinget bedste skæring ”Love Actually”, som netop møder publikummet i en super passende ramme. En let melodi med pæne guitar-riffs, en livlig bas og en falset fra Mette, der høres og tages imod med glæde. Sangen høster det største (og egentlig eneste) bifald ved koncerten, og det er som om, vi alle sammen mærker, at der er stort potentiale både i melodierne og i Mettes vokal. Men en stramt poppet komposition gør, at vi ikke får lov til at mærke Off Blooms særpræg, og det er måske, fordi de kigger sig for meget til siderne rent musikalsk, i stedet for at stile efter deres egen lyd.

Vi får dernæst ”Hit and run”, der glider hen i det anonyme, og man savner lidt sange som ”Golden Dreams” og ”Orchid”, der bedre står for sig selv. ”Feeling in Tune” giver følelsen af Mads og Alexanders genkendelige harmonier, men sangens tematik om sociale mediers virkelighedsforvrængning føles flad. Den spritnye sang ”Am I Insane” fortsætter ad samme spor som en akustisk ballade, som bryder den stramme komposition en lille smule til fordel for at beskrive Instagrams og Twitters farlige tendenser for det unge publikum. Ikke noget nyt under den sol, men det reddes af Mettes smittende sangglæde og hendes ærlige fremtræden på scenen. Sød og engageret, og så tager man det gerne med.

Eftermiddagens punktum bliver ”Love to Hate It”, som ligger sig tæt og trofast op ad trioens dna. Glimtvis fik det aarhusianske publikum smag for, at Off Bloom er mere end et FIFA-soundtrack, men gruppen skal tro på deres egne evner og fornyelse for at nå nye højdedrag. Og det skal nok komme. Imens sætter jeg gladeligt ”Love Actually” i høretelefonerne på min hjemtur i aften.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA