Fuck jer. Kærlig hilsen Ravi Kuma

Ravi Kuma, Spot Festival, Scandinavian Congress Center, Aarhus

Fuck jer. Kærlig hilsen Ravi Kuma

Anmeldt af Nikolaj Sandberg | GAFFA

Jeg må ærligt indrømme, at jeg på rigtig mange måder er den helt forkerte til at anmelde et act som Ravi Kuma, da mine musikalske præferencer typisk ligger et helt andet sted end hos rappen. Derfor burde Ravi Kuma egentlig ikke være et navn, der siger mig det helt store. Men det gør det bare. Jeg så dem første gang til GAFFA-Prisen tilbage i marts måned, og jeg blev mildest talt blæst fuldstændig omkuld. Hold da helt op, hvor fik de sat kog i kedlerne i Odeon, og hold da op, hvor fik de gjort det igen her til aften.

Ravi Kuma, der består af rapper og frontkvinde Sharon Kumaraswamy samt producer Aske Knudsen, lagde aftenen ud med sangen ”Fuck This Shit I’m Gonna Be a Princess”, der er en af de tre singler, som duoen indtil videre har udgivet. Det var tydeligt, at de støvede og industrielle basgange gik direkte i blodet på det fremmødte publikum, der var mødt enormt talstærkt op. Dertil kom, at Kumaraswamys energiske ageren på scenen syntes at sikre, at pulsen ikke ville falde lige med det samme.

Jeg tillader mig lige at opholde mig ved Kumaraswamy. Hun er simpelthen for vild. Der findes ikke mange ude i det ganske land, der har samme vilde energi, som Kumaraswamy – og dette endda helt uden at miste besindelsen. Hun er i total kontrol og har publikum præcis dér, hvor hun gerne vil have dem. Sammenligningerne mellem Ravi Kuma og prominente navne som Die Antwoord og Rage Against the Machine kan helt sikkert tilskrives det faktum, at Kumaraswamy formår at generere samme aggressive energi hos sit publikum som Die Antwoord og Zack de la Rocha fra Rage Against the Machine. Og så krydrer hun lige det hele med lidt politiske budskaber og en god portion selvironi og humor.

Det eneste men er dog, at Kumaraswamy har det med at gøre ophold mellem hver sang. Det fungerer i udgangspunktet meget godt, for hendes små, politiske talesekvenser er aldrig uvedkommende. Problemet er bare, at tempoet lider et lille knæk undervejs. Var det ikke for de hårdtslående knytnæveslag, som deres sange er, kunne det godt være svært at få opbygget momentum på ny hver gang. Det lykkedes dog for dem, men jeg kunne godt have tænkt mig at se, hvad der var sket, hvis tempoet var blevet bibeholdt – om ikke andet, så bare for et par numre.

Cirka midtvejs i koncerten kom en anden af publikumsfavoritterne i form af ”Only Make Out With Myself”, der med sit insisterende afrobeat endda fik sat lidt bevægelse i det veloplagte publikums hofter. Kumaraswamy havde publikum i sin hule hånd, og Knudsen leverede det perfekte musikalske bagtæppe for sin frontkvinde. Til slut indtraf den fuldstændige ekstase, da sangen ”Staring at My Dick” blev fremført som det næstsidste nummer. På dette tidspunkt gyngede tribunen, som jeg stod på, som Oslofærgen en fredag aften. Det var mildest talt imponerende, at clubstemningen kunne forplante sig hele vejen ned på de bagerste geledder. Selv en lille moshpit kunne det blive til under afslutningssangen.

Jeg var imponeret tilbage i marts, og jeg er muligvis endnu mere imponeret og overbevist i dag. Ravi Kuma er ganske enkelt kommet for at blive. De tilbyder en fest, som ikke fås andre steder end hos dem, og de fremfører deres musik som et kærligt knytnæveslag lige i ansigtet. Nu håber jeg bare på, at jeg kan få rystet bassen ud af brystet inden morgendagen.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA