x
At være artig

Artigeardit, Spot Festival, Musikhuset Aarhus, Lille Sal

At være artig

Anmeldt af Elias Kvist | GAFFA

Jeg ved ikke helt, hvordan det skete. Hvordan hypen opstod omkring ham, af hvilke kanaler den albanskdanske rapper Artigeardit nåede ud til et større publikum på relativt kort tid. Men siden debuten med mixtapet Fristelse Fordærver fra 2016 er det gået stærkt for den 21-årige forstadsdreng, der er løbet om hjørner med mange danske rapperes trang til eksotiske vibes og tropicana-rytmer og har stilet imod at forfine sit håndværk. Med bars, med beats og med potens. Men det er tydeligvis ikke gået ubemærket hen, da jeg dukker op lørdag aften ved Lille Sal på Spot Festival, hvor hele den ene halvdel af Musikhuset er fyldt op af tilskuere i kø. Det dominerende segment er uden tvivl gymnasie-slæng, der føler sig forbundet med en ganske distinkt ungdom, som Ardit er blevet en repræsentant for. I aften skal han altså stille de aarhusianske gymnasiasters sult efter nyt blod på en dansk hiphop-scene, der engang imellem kan virke forstørknet i sine koder.

Der er intet brud med genrens formel, da koncerten sætter i gang. Tværtimod føles det som en genoplivelse af en stilart, der har slumret lidt hen de senere år. Med trommesæt, en decideret disjockey(!), sin årelange producer i ryggen og en korpige til slut tropper den lille bitte frontmand ind i skudzonen. På en gang slås man af den spinkle og beskedne skikkelse, mange rappere har, som om det næsten bliver et overlevelsesvilkår i brutale omgivelser i et spørgsmål om, hvem der kan bide fra sig. men samtidig bliver jeg også slået af en varme over at se nogen vende tilbage til den klassiske formel for en rap-koncert, hvor man ikke behøver opfinde visuals eller dansetrin for at kunne få en koncert op at stå. Der er rim, der skal spyttes, plain and simple. Og det gør Artigeardit. Fy for satan, hvor gør han det!

”Nyedage”, som også er titlen på udgivelse nummer to, åbner festen, og det er vitterligt en fest. Med et stædigt groove svinger Ardit crowden fra side til side, og hans flow og tildækkede karisma i sit ikoniske stramme joggingsæt og kasket skydes ud i salen med sublim timing og finesse. Der smages på hvert ord uden at tabe momentum, og som isoleret frontand fremstår han nærværende og tændt for at give sit jyske publikum det, de fortjener. Det er en vanvittig fed oplevelse at blive mindet om, at ens teknik og ens tekstunivers er så meget alfa og omega, og leveres det på et tilstrækkeligt højt plan, er det svært at sætte sig noget imod hiphoppen som genre. Et modigt tvist foretages dog allerede på det andet nummer med ”nyevenner”, som kræver en hel del vekslen mellem hektiske rim og syngende vokal.

En sådan sang ville som oftest gå over i backing track, når variationerne bliver for vanskelige. Og splitte mine bramsejl, om den artige dreng ikke bare gør det. Han vender sig op og ned i toneskalaer og intensitet, uden at ryste på hånden og uden at fremstå ude af sit komfortable terræn. Man kan ikke være andet end dybt imponeret over at fyre en så egentlig dybfølt og intens sang med et sådant overskud. Og alle i salen bøjer sig i jubelbrøl og hvin over den enorme bedrift. Vi får interluden ”bedrehalvdel” som en lille påmindelse om, hvorfor vi er her. Som om vi skulle have glemt det efter de første to numre.

Der vendes straks rundt i sadlen og vandres tilbage på debutmixtapet med udbrudshittet ”Forklarma”, som i den musikalske opsætning virkelig får smæk på af trommesættet og med scratching, der vil noget. Og Ardit responderer per automatik med at skrue op for bevægelserne og stemmens aggressioner. Det er den mest sublime dans, der eksisterer i hiphop, mellem dj-pulten og rapperens rim, og jeg har virkelig sjældent oplevet det udført så sublimt. Jeg er ærligt talt ret målløs over hele foretagendet, det er skruet sammen til perfektion. ”Nu skal vi op i tempo” lyder det fuldkommen plat fra frontmanden, men på den helt rigtige måde, idet den nye single ”Tempo” smides på, en sang som egentlig faktisk gør det modsatte. Den vil op, går ned, går ned, men op. Produktionen sender en masse lyriske og melodiske kontraster ud i rummet, og den lille intense sals hærskare er ikke mindre begejstrede af den grund.

I valfarten til Aarhus husker Ardit på absolut mest loyale vis at fremhæve sin producer Josse, som er fra byen, og fyrer sin nye single, ”Sedler” af. Det er ren kærlighed til rim om jagten på det hurtige liv og manglen på samme, og det fungerer åh så fucking godt med Josses spæde r&b-vibe. Det er tæt på definitionen af god stil.

Igen kommer den kække og fjollede Ardit til undsætning: ”tak, bro, vi ses senere”, og vi springer ud i en af de nyeste og mest solide singler, ”Ses senere”, som skrues ned i tempo, men til gengæld eksekveres fuldstændig kompromisløst. Igen skuer vi helt ned, og vi skal være sårbare på den stærkt Drake’ske ”Voice mail”. Med samplet af Jens Ole McCoys filmkomposition over Ardit er settingen helt på plads, mens drinken nonchalant hviler i hånden, uden at han en eneste gang drikker fra den, men som en symbolsk hilsen til en mand i fordrukken længsel efter det tabte. Man føler faktisk virkelig, at vi i Spot Festivals intervalprægede og meget her-der-og alle vegne-stemning faktisk er snublet os frem til en helstøbt koncertoplevelse. Og pigernes hvin og hujen vil ingen ende tage.

Vi springer op af stolene igen på rim og sang til ”værformig”, som rammer tidens tand med jagten på festen, man aldrig rigtig finder, og gehøret hos fanbasen er stort og taksigende. Koncerten rundes af med ekstranummeret ”Joggingsæt”, den nyeste single fra københavneren, der bedst kan udlægges som et moderne grime-nummer på dansk. Fucking grime! Artigeardit takker af med sin kvintet på en aften, der virkelig er gået over alle forventninger. Han gik modigt ind i sit eget repertoire, fandt de helstøbte nuancer, sin kernekvalitet af at være en vidunderlig rapper, og hele salen var underholdt og skrålende med fra start til slut. Hvis det er her er at være en artig dreng i hip hoppens tegn og være nede med det, så er jeg fan med stort F. Jeg er dybt imponeret over Artigeardits stadigt groende karakter. Vi ses senere!  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA