x
Elektropoppen eleveret til et nyt niveau

Chinah, Spot Festival, Scandinavian Congress Center, Main Stage, Aarhus

Elektropoppen eleveret til et nyt niveau

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Chinah er programsat til at lukke den store scene i Scandinavian Congress Center, og salen er næsten fyldt. Jeg har set gruppen live flere gange før og forventer derfor en fin, firstjernet forestilling. Også selvom bandets nyligt udgivne debutalbum Anyone er betydeligt mere mørk og eksperimenterende end de to elektropoppede ep-forgængere, Once the Lights Are On og Hints. Alligevel er det, som om gruppens musikalske transformation først går op for mig, da jeg ser dem live. Setuppet er helt anderledes end tidligere. Scenen er sparsomt og stemningsfuldt belyst, og bagest troner tre hovedløse skulpturer, en kvinde i midten og to mænd i siderne. Måske skal de symbolisere gruppens lineup alias sangerinde Fine Glindvad, guitarist Simon Kjær og keyboardspiller Simon Andersson– antallet og kønsfordelingen er i hvert fald den samme. Eller det vil sige, det er den så ikke helt, for trioen er live udvidet med to trommeslagere, klædt i hvidt, modsat de øvrige, mørkklædte bandmedlemmer og placeret i hver side af scenen.

I åbningsnummeret ”Everything is New” sidder Fine Glindvad i en sofa og synger. Det passer fint til sangens drømmende og eftertænksomme natur, men gør desværre, at hun er lidt svær at se fra dér, hvor jeg står midt i salen, og dermed formodentlig også for mange andre. Stemmen er udsat for heftig AutoTune, men det fungerer rent faktisk kunstnerisk. Både sofaen og AutoTunen er dog væk i næste sang, down-tempo-nummeret ”Drown Me”, hvor den spindelvævsfine (pun intended), sfæriske vokal dog også er elektronisk efterbehandlet, om end noget mere diskret. Sangen er præget af mørk bas samt en decideret dyster synth, der kommer ind i mellemstykket. Mørket fortsætter i ”Adrenaline”, hvor de to trommeslagere hamrer igennem, som var det maskingeværsalver, lidt i stil med Portishead-nummeret ”Machine Gun” fra 2008. Fine Glindvad lægger sig kortvarigt på sofaen, men rejser sig heldigvis i ”Yeah Right”, som begynder med ildevarslende synths, men belønner med et melodisk omkvæd, og senere overrasker Simon Kjær med en støjende guitarpassage, der ikke er at finde på albumversionen.

Nattens første ældre nummer er ”Even Love”, som vi får i en balladeversion helt uden trommer, mens gennembrudshittet ”Away from Me” for alvor minder os om det gamle Chinah, og det afventende, men tålmodige publikum får omsider noget at synge med på. Vi vender tilbage til nutiden med ”Real Thing?”, hvor Fine Glindvad næsten rapper, og radiohittet ”Strange is Better” viser Chinah midtvejs mellem det gamle melodiorienterede og det nye, mørkere udtryk. Den groovy ”Give Me Life” afslutter en særdeles spændende optræden, hvor jeg flere gange undervejs kommer til at tænke på Fever Ray, både med tanke på kombinationen af elektropop og eksperimenter og den gennemførte scenografi. Chinahs koncert på Spot var måske ikke den bedste, jeg overværede på festivalen, men i hvert fald den mest overraskende. De har, i øvrigt ligesom When Saints Go Machine, taget elektropoppen til et nyt niveau og er bestemt værd at holde øje med i fremtiden.

 

Sætliste:

Everything is New

Drown Me

Adrenaline

Yeah Right

Even Love

Away from Me

Real Thing?

Strange is Better

Give Me Life

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA