Pede B: Lilla Lounge

Pede B
Lilla Lounge

ANMELDELSE: Hyggestunder, rim og anekdoter

GAFFA

Album / selvudgivet
Udgivelse D. 10.05.2019
Anmeldt af
Jens Dræby

Pede B er sammen med Per Vers en del af en uddøende race af rappere, hvis eneste prioritet stadig er at lave de bedste, klareste og mest enestående rim. Derfor lyder Pede B's musik i værste fald meget mekanisk og umoderne og i bedste fald som en kommanderende beretning om livet inden for Pede Bs kredse. Efter ambitiøse konceptplader som Sparring og Gin & Cocio kommer Lilla Lounge til at virke meget undervældende. 

Det selvudgivne album fungerer meget som en indførsel i Pede B's liv og spejler langt hen ad vejen de amerikanske undergrundsrappere, der også hyppigt beklager de usikre og upålidelige omgivelser, som danner rammerne for deres succes, som Pede gør det på "Hundredefirs". Den pæredanske Pede har ikke meget at klage over eller se sig vred på og får derfor skabt en god håndfuld popmelodier som "Lille ven" med Dean Pless på let autotunet medvokal.

Et nummer som "Hvis jeg" laver hovedspring i banaliteternes afgrund og river en simpel Nik & Jay-præmis et par gange for meget rundt i manegen. Den største overraskelse er, hvor pseudoreflekteret og roligt, albummet fremstår med nogle stykker storytelling og en enkelt hyldest til det danske tourliv i små og store byer.

"Ingen plan" er en ærlig indrømmelse og en let definition af Pede B's ambitionsniveau, der placerer ham solidt som en hårdtarbejdende håndværker først og fremmest og måske derefter en kunstner, der gerne ville rokke lidt ved fundamentet. Dertil er albummet også simpelt produceret uden spændende eller nævneværdige udsving med til tider tåkrummende omkvæd. "Men hvorfor ændre på systemet, når det funker?"


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA