x
sunn O))): Life Metal

sunn O)))
Life Metal

Dronen holdes halvt i live

GAFFA

Album / Southern Lord Recordings
Udgivelse D. 26.04.2019
Anmeldt af
Simon Heggum

At ambient og metal skulle være to genrer, der hænger sammen, giver muligvis ikke mening for en udestående poseur, men drømmeelevatoren og helvedes port er tættere på hinanden, end man tror. Det er bemærkelsesværdigt, at Brian Enos ambientplader figuerede på listen over yndlingsplader hos mange af spidserne i den norske ”second wave of black metal”, hvor selveste Varg Vikernes nævnte Jean Michel Jarre på lige fod med Iron Maiden. Samtidig har de tunge, grufulde guitarer i alskens metal-genrer altid haft en snert af beroligende klangflade i sig, hvilket mangen en guitarist, med en fuzz-pedal, har opdaget ved tilfældig kombination af ”sustain” og ”gain”. Det har ledt til mange blødende ører ude i verdens øvelokaler, men kulminerede for alvor, da amerikanske Earth udgav det skelsættende drone metal-mesterværk Earth 2. sunn O))) (udtales sun) er, med hundrede procent, et af hovednavnene inden for genren.

Og hvorfor så den lange intro? Det skal jeg sige dig, kære læser. Det kan med lidt god vilje være svært at give sig i kast med en sunn O)))-plade, da kombinationen af ambient-æstetik og afsindig tung el-guitar kan være en svær størrelse. For hvad er musikken lavet til? Den er for tung til, at man kan slappe af, og for transcendental til, at man kan headbange! Og alligevel er sunn O))) klart et bekendtskab værd. Det er netop den insisterende hårdhed, i de gentagende, klagende fuzz-guitarer, der hiver én ind i det kutteklædte bands særegne verden. Derfor er titlen Life Metal utroligt passende. Dette er metal, der lever sit eget liv, i kombinationen fuzz og forstærker.

Og Life Metal er, rent sonisk, den mest vellydende sunn O)))-plade jeg har hørt og samtidig en slags "back to basics". Dette skyldes sikkert, at den styltebærende producerlegende Steve Albini (Nirvana, Pixies, Hüsker Dü) står bag knapperne. Man kan virkelig høre, at der er kræset for de tonstunge guitarforløb på samtlige fire numre, som udgør pladen. Det er en fornøjelse at kunne bemærke de mange detaljer i de elektroniske udsving, som guitarernes onde distortion har. Life Metal er på mange planer en slags primal sunn O))) og den minder derfor meget om tidlige hovedværker som Monoliths & Dimensions og Flight of the Behemoth. Man savner dog nogle af de mere nuancerende, instrumentale tilføjelser fra plader som Domkirke og Scott Walker-samarbejdet Soused, da disse ofte er med til at åbne det primale lydrum op. Vi får det i glimt på åbneren ”Between Sleipnir’s Breath”, med en skjult kvindestemme, samt et par ekkobelagte chimes på ”Troubled Air”.

Ellers er der ikke ret meget overladt til fantasien på Life Metal, og selvom lyden er smuk, og guitarerne tonstunge, udebliver den helt stive dillerfrederik. Det er simpelthen for sent, at den knugende forløsning kommer det sidste minut på den ellers 25 minutter lange lukker ”Novae”. Life Metal er et fint bord-og-stol drone-metal-album, som helt sikkert er et lyt værd, men det er ikke det sene mesterværk, nogle havde ønsket sig.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA