x
Flying Lotus: Flamagra

Flying Lotus
Flamagra

Mange retters menu med titusindvis af ingredienser

GAFFA

Album / Warp
Udgivelse D. 24.05.2019
Anmeldt af
Jens Dræby

Albummets tre-fire bedste kort bliver smidt lige i midten af 27 numre, der strækker sig over 67 minutter. Flying Lotus har en ubegrænset tilgang til musik og desværre sjældent sådan, at en bestemt idé overtrumfer nogle af de andre mange idéer, der udgør et nummer og en ny plade. Flamagra skal godt nok forestille at være en spirituel efterfølger til det banebrydende Cosmogramma, men føles mere som at grave i en overfyldt musikalsk salat efter tomat og feta.

Albummet savner tålmodighed, og mange af de spændende udtryk fra små bidder som "All Spies" eller "Say Something" får ikke lov til at udfolde sig, mens der er masser af plads til FlyLos efterhånden trættende, sammenflydende electronicajazz. Ankommer man til sang nr. 11 på Flamagra, bliver man belønnet med en god håndfuld stærke og legesyge gæsteoptrædener.

Thierry Whacks barnlige stream-of-consciosness med bl.a. "Bye Felicia, diarrhea, I'ma die just like Aaliyah" er mindst lige så godt et match for FlyLos bizarre univers, som David Lynchs grynede fortælling er på "Fire Is Coming". Det store højdepunkt og nummeret, du må høre uanset dit forhold til Lotus' overanstrengte musik, er genfortolkningen af Denzel Currys "BLACK BALLOONS", der giver en helt klassisk polering til Currys uovertrufne flow. 

Hvis man kniber øjnene sammen og slår ned de rigtige steder, kunne Flying Lotus have lavet en slags Demon Days med så mange veloplagte gæstevokaler, der også tæller Anderson .Paak og altid enigmatiske Shabazz Palaces.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA