Emotionel sorgfest og endeløse dage, hvor alting går op

Søren Huss, NorthSide, Blue Stage

Emotionel sorgfest og endeløse dage, hvor alting går op

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Som tiden dog flyver. Da Søren Huss under koncerten fortæller, at det er otte år siden, han sidst spillede på NorthSide, er det lige før, jeg ikke tror på det, men den er god nok. Dengang havde han næsten lige udsendt sit meget smukke, sorgbearbejdende solo-debutalbum, Troen & ingen. Siden er fulgt yderligere to fremragende soloplader og en kortvarig gendannelse af Saybia, og endnu et soloalbum er på vej inden årets udgang, som Huss fortæller det fra scenen.

Søren Huss har gennem årene virkelig konsolideret sig som sangskriver, og han lægger da også ud med den meget smukke "Undertiden" fra hans seneste album, Midtlivsvisen. En afdæmpet klaverballade, som blandt andet byder på følgende poetiske pletskud: "Livet er kort målt i tid rundt om solen / Men det' så højt, som din tanke kan nå / Og så dybt som dit hjerte tør falde / Uden at gå i stå". Det klinger af Benny Andersens digt "Målt på langs er livet kort / men lodret målt uendeligt / en dirrende fiber i dødens muskel", og der er noget ved midtlivs-udgaven af Søren Huss, der får mig til at tænke på Povl Dissing og Benny Andersens mangeårige, nu desværre hedengangne samarbejde. I hvert fald nogle af sangene har karakter af viser mere end af pop- og rocksange, og teksterne er lyriske betragtninger over både hverdagens udfordringer og de helt store eksistentielle overvejelser.

Søren Huss spiller skiftevis klaver og akustisk guitar har medbragt et stort orkester med både to guitarer, en akustisk og en elektrisk, bas, trommer, keyboard og cello, og de fleste i bandet synger tilmed flot kor. De skaber et meget vellydende og nuanceret lydbillede og kompenserer dermed nogenlunde for, at Søren Huss' engang så kraftfulde og elastiske stemme, trods hans kun 43 år, har fået noget patina, for ikke at sige slitage, formodentlig ikke upåvirket af mange års rygning. Han får dog nogenlunde klaret de høje toner i omkvædet til den stærke "Et hav af udstrakte hænder", som publikum også falder i på og rækkerne hænder i vejret til, men generelt holder han ikke tonerne længere end højst nødvendigt. Man frygter lidt for, hvordan han i en eventuel kommende gendannelse af Saybia ville fremføre "The Second You Sleep".

Den nyligt udsendte, ganske energiske og iørefaldende single "Romantikerens kile" er et af højdepunkterne, med smukt mandolinspil af den ene guitarist, Mads Mouritz, og det opløftende omkvæd "Jeg ka' se, jeg ka' se / Endeløse rækker af dage, hvor alting går op / Jeg ka’ se, jeg ka' se / Endeløse rækker af nætter tæt på din krop". Søren Huss får også hyldet "den rødgrønne bølge, der er skyllet ind over landet de seneste dage," hvilket bliver mødt med jubel fra en stor del af publikum, som i øvrigt er eksemplarisk stille under sangene, noget som Huss også roser. En anden ny sang, "Entreprenøren", har et swigende groove og lyder ganske lovende.

Huss præsenterer ironisk koncerten som en "emotionel sorgfest", men trods fire sange fra det alvorstunge Troen & ingen-album – og en lang og imponerende Lars Skjærbæk-guitarsolo i "Som mejslet i massiv granit" – er hovedindtrykket af koncerten absolut optimistisk. Den rockede "Ingen appel" slutter en bundsolid koncerttime fra en sangskriver, der bliver bedre og bedre. Vi må håbe, det ikke bliver ved med at gå den modsatte vej med stemmen, for Søren Huss skulle jo gerne holde karrieren kørende mange år endnu.

 

Sætliste:

Undertiden

Af sti, af sted

Romantikerens kile

Som mejslet i massiv granit

Du er...

Jeg finder vej

Et helt almindeligt liv

Øjeblikket

De sorte tal

Entreprenøren

Et hav af udstrakte hænder

Ingen appel

 

Lineup:

Søren Huss: Sang, klaver, akustisk guitar

Lars Skjærbæk: El-guitar, kor

Mads Mouritz: Akustisk guitar, mandolin, kor

Christoffer Møller: Keyboard, kor

Live Johansson: Cello, kor

Morten Jørgensen: Bas, kor

Jesper Elnegaard: Trommer


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA