Byfest i provinsen med Sting som baggrundsmuzak

Sting, Open air ved Musikteatret Holstebro

Byfest i provinsen med Sting som baggrundsmuzak

Anmeldt af Troels Frøkjær | GAFFA

Jeg elsker Stings musik og har gjort det i 30-40 år, men aftenens såkaldte koncertoplevelse ved Open Air ved Musikteateret i Holstebro var for mig ikke mere end to stjerner værd. Det var så ærgerligt og trist, fordi Sting uden sammenligning er det største navn, som nogensinde har spillet i Holstebro, men hele set-uppet var fuldkommen håbløst.

Min fornemmelse var, at mellem 10 og 15 procent af de 7800 fremmødte, som hver især havde betalt skyhøje billetpriser, reelt var kommet for at høre musikken. Resten var kommet for at være en del af eventen og for at knævre løs og vise sig frem og spise sige fede i VIP-mad og årgangsvin.

Lyden var alt for lav til at overdøve den evindelige kneveren ”om gardiner og biler og hende den nye blondine nede i marketingssafdelingen.”

Pladsen var fuldkommen håbløs til et stort arrangement som dette. Hvem finder på at placere scenen nede i et hul, det gør man i Holstebro. Og var du 1,72, som jeg eller mindre, kunne man højst se Sting og hans orkester fra en fjerdedel af pladsen. Den fjerdedel af pladsen, hvor folk så stod som sild i en tønde, mens store dele af resten af pladsen var næsten mennesketom. Hvor dumt er det lige?

Aldrig igen

Jeg gav mig selv det løfte – som jeg sikkert snart kommer til at bryde – ikke nogensinde igen at høre så enestående musik i så sølle omgivelser. Denne plads er egnet til navne som Rocazino, som jævnligt spiller i byen, ikke til store musikoplevelser som Sting burde være.

Sting virkede til at opfatte det med det samme og opgav tilsyneladende at få tag i publikum allerede i starten af koncerten. Dette var tydeligvis bare en koncert, som skulle overstås for den garvede musiker. Det blev en liren sange af, som lød nøjagtigt som greatest hits-pladen My Songs, som er udsendt i forbindelse med denne turné. Sangene var der. Koncerten var der ikke.

Som jeg hørte en gæst sige til sin kæreste på vej hjem fra koncerten: ”Det var, som om Sting bare holdt sin egen fest, vi var slet ikke med.” Og det siger jeg vel og mærke om en kunstner, som tidligere har givet mig nogle af mit livs største koncertoplevelser. Skulle du have lyst, kan du læse min begejstrede seks-stjernede anmeldelse af hans besøg i Aalborg i 2011 her.

Sjælløst

En sjælden undtagelse på den sjælløse koncert var sangen ”Shape of My Heart” hvor Sting fik dejligt sangmæssigt modspil fra en mandlig sanger, som jeg ikke nåede at opfatte navnet på. Mens en normalt uendelig smuk sang som ”Fragile” ikke havde en chance i storbysladderen. Reggae-nummeret ”Walking on the Moon” fra Police-tiden endte i Bob Marleys ”Get Up Stand Up”, uden at det rigtigt flyttede noget som helst. ”Desert Rose”s verdensmusik mindede mest af alt om verdens larm, og den sad slet ikke, hvor den burde sidde. Den sang magtede orkesteret tilsyneladende ikke på denne triste sommeraften.

Det var ganske enkelt en på alle måder sølle koncertoplevelse. Skulle vi ikke bare lade de andre større byer om at lave koncerter med de helt store musiknavne? Det evner Holstebro tilsyneladende ikke.

 Sætliste:

  1. Message in a Bottle
  2. If I Ever Lose My Faith in You
  3. Englishman in New York
  4. If You Love Somebody Set Them Free
  5. Every Little Thing She Does is Magic
  6. Brand New Day
  7. Fields of Gold
  8. Seven Days
  9. Waiting for the Break of Day
  10. Shape of My Heart
  11. Fragile
  12. Wrapped Around Your Finger
  13. Walking on the Moon
  14. So Lonely
  15. Desert Rose
  16. Roxanne
  17. Can't Stand Losing You
  18. Every Breath You Take

Ekstranumre:

  1. King of Pain
  2. Next to You

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA