x
Take Thats tidsrejse tredoblede temperaturen

Take That, KB Hallen, København

Take Thats tidsrejse tredoblede temperaturen

Anmeldt af Nanna Frank | GAFFA

Hen over et intergalaktisk lydtæppe, der kunne gøre George Lucas misundelig, brummede et glohedt KB Hallen fredag aften af forventning over det forestående besøg af de britiske legender fra Take That. Som vibrationerne og de R2D2-lignende bip ebbede ud til fordel for langsomme kor-vokaler, slukkede lyset i salen pludseligt – og scenen blev dækket i blå lys.

Gary Barlows karakterfulde, autotunede vokal strømmede ud af højttalerne og kærtegnede publikums øregange med ordene “We’ve come so far, and we’ve reached so high” fra den nyeste version af hittet ”Greatest Day”. Og derfra blev temperaturen i salen kun højere.

Det var en koncert, hvor Take That på halvanden time og med 20 sange formåede at indkapsle 30 års karriere i en lille hal i udkanten af København. Trioens seneste album, ”Odyssey”, blev af GAFFAs anmelder kaldt for en gave til de inkarnerede fans. Og fredag var Take That i sandhed gaven, der blev ved med at give.

I tre spotlys stod Gary Barlow iført en sort pailletjakke, Mark Owen i lyserøde bukser og blazer og Howard Donald med klap for øjet og sort tanktop. På trods af at Barlow unægtelig er frontfigur i den nuværende trio, sørgede de to resterende medlemmer for at kræve deres plads gennem dans, charme og stabile baggrundsvokaler, der en sjælden gang kom frem og fik en soloplads.

Allerede fra åbningsnummeret ”Greatest Day” var publikum med, hvilket trioen kvitterede for ved at skyde hvid konfetti ud fra hver side af scenen inden for få minutter. Fællessangen fra de 5000 gæster i salen var fra start en højrøstet affære, der ofte formåede at overdøve Gary Barlows vokal.

Det fine medley af ”Everything Changes”, ”It Only Takes a Minute” og ”Could It Be Magic” bragte os tilbage til boyband-æraen. Forsøget på synkronkoreografi var ikke helt vellykket. Det var svært at tyde, om dansetrinene blev udført med en ironisk distance eller i fulde alvor. Men det fungerede. Det var med til at skabe den fest, som publikum var kommet for at få. Og en fest var det.

Tiden sprintede afsted, og halvanden time virkede som en kende for kort tid til at få det fulde udbytte af, hvad Take That anno 2019 har at byde på. Showet var tydeligt tilrettelagt ned til mindste halvhjertede dansetrin. Heldigvis var spontaniteten hos de tre midaldrende mænd at spotte flere steder undervejs. Som da Mark Owen legesygt lagde sig ned på scenen og lånte et Dannebrog fra første række for derefter at løbe rundt på scenen og flagre med det under ”Everlasting”.

De tre mænd, der er tilbage i Take That, er fulde af karisma og gejst på en scene. På intet tidspunkt sad man tilbage med en følelse af, at der manglede to mennesker i bandet. Vokalmæssigt har Robbie Williams og Jason Orange ikke været centrum i konstellationen, og heldigvis er både Donald, Barlow og Owen så rutinerede på en scene, at der ikke på noget tidspunkt opstod et tomrum. Dette var blevet udfyldt, inden vi opdagede, at det var der. Især under kæmpehits som ”Patience”, ”Pray” og ”Back for Good” viste Take That, at de stadig er i topform.

Mageløs var koncerten dog ikke. Det minimalistiske sceneshow gav trioen plads til at tage fokus, men der manglede et ekstra pift af boyband, før oplevelsen kunne løfte sig fra blot at være en jævnt god koncert.

Alligevel solede ”Never Forget” sig i al sin pragt som aftenens sidste nummer. Her var ikke en eneste af de 5000 gæster i KB Hallen stillestående. Og symbiosen mellem samtlige mennesker i hallen satte det fineste punktum på en rejse til 90’erne og tilbage igen.

Sætliste:

Greatest Day

Shine

Get Ready for It

Giants

Patience

Pray

Everything Changes

It Only Takes a Minute (Tavares cover)

Could It Be Magic

Babe

A Million Love Songs

Back for Good

Out of Our Heads

Everlasting

These Days

The Flood

Cry (originalversion af Sigma featuring Take That)

Relight My Fire (Dan Hartman-cover)

Rule the World

Never Forget


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA