Malplaceret melankoli

Peter Sommer & Tiggerne, Tinderbox, Blå Scene

Malplaceret melankoli

Anmeldt af Christoffer Henneberg | GAFFA

Da Peter Sommer indtog scenen i hvid habitjakke og matchende bukser, skurrede det lidt mod det billede, denne anmelder havde af den skanderborgske sangskriver. For hvor var den blåtonede melankoliker nu blevet af? Altså ham, der manifesterede sig på et album som Til rotterne, til kragerne, til hundene fra 2008. Han skulle heldigvis vise sig stadig at bo derinde bag sommerhabitten. For et øjeblik frygtede man ellers lidt, at Sommer havde genopfundet sig selv som lummer entertainer.

For vittigheder var der nok af mellem sangene. Eller vittigheder som sådan var det jo ikke. Snarere begavede, sproglige finurligheder, serveret med den der trademark jyske lune. Peter Sommer har sin egen underfundige humor, ingen tvivl om det.

I store del af koncerten virkede denne dog tabt på det noget sløve publikum, der stegtes under en nådesløs eftermiddagssol. De fleste af de fremmødte var umiddelbart omkring Sommers egen alder eller ældre, mens de yngre festivalgængere var trukket ned i teltet for at høre Dean Lewis.

”Kom herop op til os i skyggen,” sagde Sommer oppe fra scenen, hvor han bag sig havde sit kompetente backingband Tiggerne. Vi fik som indledning nummeret "Skønne spildte kræfter" fra det seneste album Elskede at drømme, Drømmer om at elske. 

Vi skulle dog hen til den altid kærkomne, tidlige sang ”Tigger”, før Sommer fik fat i publikum. Her tog han også omsider guitaren frem, mens han ellers foretrak at gå rundt i cirklen om sig, mens han fortalte sine anekdoter, der desværre indimellem var lidt svære at opfange. Så det var så som så med grinene blandt de fremmødte, der i det hele taget aldrig rigtig kom i svingninger.

Et andet højdepunkt var ”Til rotterne, til kragerne, til hundene”, hvor dæmonerne får frit spil i en mesterlig sproglig iklædning. At manden er en af den dansksprogede rocks største penneførere er hævet over enhver tvivl, men den melankoli, der udgår fra en stor del af sangene virkede underligt malplaceret i det skarpe dagslys og den stegende hede.

Havde poeten og Tiggerne leveret dette sæt i en intim natklub, havde det formentligt gjort underværker. Men på blå scene fredag eftermiddag faldt melankolien og de filosofiske perspektiver desværre til jorden som en lunken fadøl på festivalpladsen.

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA