Hitspækket popfest med enkle virkemidler

MØ, Roskilde Festival, Orange

Hitspækket popfest med enkle virkemidler

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

MØ tilhører den forholdsvis lille gruppe af danske kunstnere, der har optrådt mere end én gang på Orange Scene – blandt de andre finder vi The Minds of 99, Nephew, Magtens Korridorer, Volbeat, D-A-D og Gnags. Det er samtidig også efterhånden kun et par gange om året, vi kan opleve den internationalt turnerende stjerne herhjemme, og ud over at hun var hovednavn på Nibe Festival i går, er Roskilde-koncerten den eneste med hende i Danmark i år. Måske derfor er det meste af pladsen foran Orange fyldt.

MØ kommer først til syne som en silhouet bag bagscenelærret, med bredskygget hat. Kort efter dukker hun op i løbegangen i pitten foran scenen og synger balladen "Purple Like the Summer Rain" med kun diskret klaverakkompagnement. En højst overraskende og effektiv entré. Hun bærer en kappe med en påskrift, der vist handler om at forvandle sine svagheder til styrker, selvom jeg ikke når at læse det, inden både sjalet og kappen ryger af, og MØ er oppe på scenen og kaster sig ud i den noget mere tempofyldte "Imaginary Friend". Så er vi for alvor i gang.

MØ er som sædvanlig yderst veloplagt og synger stærkt med sin let hæse, men dog solide stemme, der heldigvis endnu ikke har været en tur i AutoTune-helvedet – må det aldrig ske. Hun er, som hun plejer, også ude adskillige gange blandt publikum og pumpe stemningen yderligere op. MØ har traditionen tro et lille band med guitar, keyboard (inklusive lidt backtracks) og trommer, mens scenografien er forholdsvis skrabet og ud over lys blot består af det omtalte lærred, som MØs skygger danser hen over. Enkelt og effektivt. Midtvejs i showet forsvinder skyggespillet dog fra lærredet, som herefter og koncerten ud bliver centrum for et flot lysshow. 

Med blot to album, to ep'er og en stribe singler ude er det respektindgydende, hvor mange hits, MØ har haft over de sidste seks år, og de fleste af dem får vi på halvanden time, fra de tidlige singler "Pilgrim" og "Glass" over "Kamikaze" og "Nights With You" til "Blur" og en stribe af hendes knap så kendte, men stadig fine sange. Et højdepunkt kommer midtvejs i showet, hvor MØ fremfører Spice Girls-klassikeren "Say You'll Be There" i kor med Jada og sin gamle kollega fra punkbandet MOR, Josefine Struckmann Petersen (som desværre ikke blev særlig tydeligt præsenteret). Kort forinden har MØ begejstret fortalt, at hun netop har været i England og se Spice Girls sammen med syv af sine veninder og dedikerer "Nights With You" til dem. En anden stjernestund er, da MØ sætter sig ved klaveret og alene fremfører balladen "Mercy", eller da en saxofonist kommer ind og spiller en fremtrædende rolle på "Turn My Heart to Stone".

Kæmpehittet "Lean On" er sidste sang i hovedsættet, og det får ikke overraskende pladsen til at gå amok. Overraskende udvandrer en del umiddelbart herefter, selvom der ellers er lagt op til, at vi får ekstranumre – tålmodighed er åbenbart ikke en dyd hos Roskilde-publikummet. De, der bliver, får dog glæde af blandt andre "Final Song", der afslutter koncerten med konfettistrimler, stagedive og en stor tak fra den danske stjerne, der virker oprigtigt beæret over at få lov til at spille på Roskilde for fjerde gang, og nu anden gang på Orange. Forhåbentlig bliver det ikke den sidste, for hun viser, at man sagtens kan lave pop med kant og et show, der når langt ud over scenekanten med forholdsvis enkle virkemidler. Bare grundmaterialet, håndværket og dedikationen er i orden.

Sætliste:

Purple Like the Summer Rain

Imaginary Friend

I Want You

Kamikaze

Pilgrim

Get it Right

Red Wine

West Hollywood

Waste of Time

Glass

Nights With You

Nostalgia

Say You'll Be There (Spice Girls-cover)

Turn My Heart to Stone

Beautiful Wreck

Blur

Mercy

Way Down

Lean On

Ekstra:

Never Wanna Know

Don't Leave 

Final Song


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA