25 års albumjubilarerne har fortsat gnisten

Dizzy Mizz Lizzy, Grøn Koncert, Tiøren, Amager

25 års albumjubilarerne har fortsat gnisten

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Tim Christensen har optrådt flere gange som solist på Grøn Koncert, men det er første gang, han er med på karavanen sammen med Dizzy Mizz Lizzy. Egentlig overraskende, da gruppen i den grad er passende på plakaten med deres yderst folkelige rockmusik, på samme måde som D-A-D har været det gentagne gange.

Dizzy Mizz Lizzy har da også fået æren at af være dagens sidste navn på programmet. Bandet har spillet Danmark tyndt i de senere år, men i aften er der sket lidt fornyelse på den visuelle side. Hvor de tidligere har optrådt med en enorm storskærm, der skiftevis har vist billeder af bandet og publikum på bagscenen, har de nu opsat et kæmpe bagtæppe med det karakteristiske forsidefoto fra deres 25 år gamle debutalbum – et billede af pigen Vera, som var Tim Christensens bedstemors søster, og som døde som 12-årig. Lærredet går ud til scenekanten og viser også logoer for Tuborg og Muskelsvindfonden, så det er altså lavet specielt til lejligheden.

Derudover har bandet medbragt en mur af 18 Marshall-guitarkabinetter og 12 Ampeg-baskabinetter på scenen, på hver sin side af trommeslager Søren Friis-Larsen, der er hævet på et podium med sit sæt med dobbelte stortrommer. Det hele er selvfølgelig en lille humoristisk hilsen til de gamle rock’n’roll-klichéer, for lyden kommer jo primært ud fra de store højttalere på siden af scenen og ude på pladsen, men Dizzy sørger da for et solidt lydtryk, som får mig til at ærgre mig yderligere over, at jeg for få minutter siden har tabt mine ikke helt billige ørepropper et eller andet sted på pladsen.

Musikalsk har bandet også byttet lidt om på kortene, for sættet åbner med fyrværkeri og den store comebacksingle fra januar 2015, ”I Would If I Could But I Can’t” – den, som bandet spillede til den store sportsgalla i Herning, hvor kronprins Frederik som den eneste fik lov at køre over Storebæltsbroen, der ellers var lukket grundet storm. Bandet har ellers ofte spillet den som allersidste sang i de senere år, ifølge Tim Christensen, fordi gruppen gerne ville efterlade publikum med en forholdsvis ny sang i erindringen, for at understrege, at de ikke er et rent nostalgifænomen.

Det har de åbenbart mere eller mindre opgivet her på Grøn, for deres to første og nok stadig største hits, ”Waterline” og ”Silverflame”, afslutter koncerten en time senere med masser af fællessang, og sangene fra det storsælgende debutalbum fylder stadig godt på sætlisten. Vi får dog et enkelt helt nyt nummer, ”California Rain”, en ganske guitartung og ret langsom sag, som giver høje forventninger til det album, som bandet for tiden arbejder på.

Ellers er det meste, som det plejer, med klassikere og de tre hits fra comebackalbummet Forward in Reverse fra 2016, førnævnte ”I Would...” samt ”Brainless” og ”Made to Believe”. De tre musikere spiller fremragende, med alsidigt trommespil og plads til korte indslag i skæve taktarter i sange som ”Made to Believe” og ”67 Seas in Your Eyes”. Tim Christensen synger solidt med sin vokal, der stadig er lidt pæn i forhold til det musikalske udtryk, men til gengæld ren og ganske flot, og så spiller han forrygende guitar med en fantasifuld solo i næsten hvert nummer. Under ”Made to Believe” og ”Waterline” kommer der ildsøjler på scenen, så ”her lugter lidt af bacon”, som Tim Christensen humoristisk konstaterer.

”Love is a Loser’s Game” får vi i en helt stille version med plads til masser af fællessang, og den går direkte over i en anden stærk ballade, ”11:07 PM”. Også de noget mere energiske ”Rotator” og ”67 Seas in Your Eyes” kommer i direkte forlængelse af hinanden.

Hvis man har set Dizzy Mizz Lizzy live i de senere år, hvilket man nærmest skal have gjort en aktiv indsats for ikke at have, har man nok set og hørt det meste før, men når musikken stadig i den grad holder, skal jeg ikke være den, der klager. Det skulle da lige være, at vi godt kunne have brugt et sæt på lidt mere end bare en time, og det nye nummer understreger, at bandet stadig har gnisten. Lur mig, om Dizzy ikke også kan opleves på landets scener igen næste sommer, og lur mig, om jeg ikke også kommer forbi igen.

 

Sætliste:

I Would If I Could But I Can’t

Brainless

Glory

Barbedwired Baby’s Dream

California Rain

Made to Believe

Love is a Loser’s Game

11:07 PM

Rotator

67 Seas in Your Eyes

Waterline

Silverflame


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA