x
Magtdemonstration fra melankoliens korridorer

Magtens Korridorer, Wonderfestiwall, Ankermyr

Magtdemonstration fra melankoliens korridorer

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Man skal nærmest have været gået i dækning for ikke at have set Magtens Korridorer live på en festival, hvor de har været faste gæster stort set hvert år siden det brede gennembrud i 2005 med singlen ”Lorteparforhold” og albummet Friværdi – bandets andet og det første på et stort selskab. Denne skribent har oplevet dem talrige gange, og derfor er det efterhånden svært at finde på noget nyt at skrive om dem, især når de ikke har noget nyt album ude. Gruppen giver stort set altid en velspillet og veloplagt koncert, og det gør de også i aften i idylliske omgivelser på Wonderfestiwall ved Hammershus på Bornholm.

Lyden er fremragende på den store scene Ankermyr, hvilket den indtil videre desværre ikke har været på den lidt mindre scenen Opalen. Skal man notere sig noget særligt, kunne det være, at Johan Olsen viser sig fra sin mindre brølende og mere pænt syngende side i aften, og det klæder musikken. Manden har en stor stemme, men nogle gange lyder det, som om han har væddet med Johnny Madsen om, hvem der kan slide den op først. I dag lader han til at have opgivet kampen.

En anden ting, der slår mig i aften er, hvor stor en rolle Rasmus Kerns keyboard spiller. Han indleder ofte sangene bag tangenterne, ikke mindst på de mere afdæmpede sange, inden han griber fat i sin guitar. Og en tredje tanke er, at ganske mange af Magtens Korridorers sange, trods gruppens image som rendyrket rockband, faktisk har sorte stråler af melankoli og eftertænksomhed, eksempelvis åbningsnummeret ”Du tog fejl” med Niklas Schneidermann på nænsomt fingerspillet akustisk guitar, ”I dybet” fra sidste års album Halvt til helt og den nyligt udsendte single ”Ensom stjerne” med Anders Ramhede på elektroniske trommer – inden nummeret bliver noget vildere i andet vers, hvilket er tilfældet med flere af bandets sange. Johan Olsen præsenterer med vanlig sans for humor og selvironi ”Ensom stjerne” som en sang, mange vil synes er nederen, fordi den er ny. Bandet har ikke for ingenting udgivet et opsamlingsalbum med titlen Spil noget, vi kender.

En god del af sættet er da også noget, vi kender og kan synge med på, ikke mindst sange som ”Nordhavn Station”, ”Pandora” og de tidlige hits ”Picnic (på Kastellet)” og ”Lorteparforhold”, hvor de tre sidstnævnte ganske opsigtsvækkende var fraværende på sidste efterårs klubturné (i hvert fald den koncert, jeg så i Horsens Ny Teater), men nu er tilbage på sætlisten. Det er jo trods alt en festival, vi befinder os på, hvor ikke alle nødvendigvis er hardcore-fans, og dem, der ikke er det, kan så passende hente øl til de andre, som Johan Olsen foreslår, da han er lige ved at komme til at love den gyldne drik til alle, der tørster.

Niklas Schneidermann beder lydmanden om at få skruet op for sin guitar under ”Kom og mærk”. Jeg synes egentlig ikke, den har været for lav, men nu kommer der da virkelig bund under sangen med masser af distortion. Både Rasmus Kern og Niklas Scheidermann spiller skiftevis rytme- og lead-guitar, men regulære guitarsoloer er der ikke mange af i bandets sange, og det virker egentlig ikke som en mangel, da der er masser andre musikalske detaljer, blandt andet den førnævnte og meget kreative brug af keyboard, elektroniske trommer og de små, melodiske guitarfigurer. Og så leverer bassist Terkel Møhl og trommeslager Anders Ramhede som altid en bund, der er solid som den bornholmske granit, de spiller på. Som prikken over i’et i korridorerne er lyssætningen enkel og diskret, men uhyre stemningsfuld.

Som ekstranummer får vi blandt andet Gasolin’-klassikeren ”Det bedste til mig og mine venner”, som bandet også fremførte til den store Kim Larsen-mindekoncert på Rådhuspladsen i oktober. Hvis der er nogle, der kan løfte det nummer, er det Magtens Korridorer, der nok er det nærmeste, vi kommer et dansksproget rockband, der var folkeligt på samme måde, som Gasolin’ var det. Og ikke kun på grund af de åbenlyse stemmemæssige ligheder mellem Larsen og Johan Olsen, der da også har sunget i et Gasolin-kopiband, hvor Niklas Schneidermann ligeledes var guitarist. Måske derfor har bandet veget uden om at fortolke dem i mange år, men efter Larsens alt for tidlige død har forstærkerne fået en anden lyd. Sangen vækker ikke overraskende begejstring, og det samme gør den afsluttende liveklassiker ”Milan Allé”. Endnu en magtdemonstration fra korridorerne, der altså ikke kun kan spille i femte gear.

 

Sætliste:

Du tog fejl

Sara har

Pandora

Nordhavn Station

I dybet

Sorte stråler

Ensom stjerne

Eventyr for drømmere

Lyden af alarmer

Kom og mærk

Picnic (på Kastellet)

Lorteparforhold

Giv mig en dag

Ekstra:

Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’-cover)

Milan Allé

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA