Nyhed

Magtens Korridorer fejrer jubilæum i Vega

Bandet spiller deres koncert nummer 30 i Vega, samme år som spillestedet selv fylder 30 år.

Magtens Korridorer inviterer til en særlig aften i Vega den 30. december.

Læs også: Grammy-vinder forlænger aftale med dansk bigband

Koncerten bliver nemlig en fejring, der markerer bandets optræden nummer 30 på spillestedet, der selv i år også kan fejre 30-års jubilæum.


Bandet kalder selv Vega for deres "hjem" og peger på den runde fødselsdag som noget særligt:

"Hele 29 af dem har været "hjemme på Vega", som vi har det med at kalde det. Altså bliver vores koncert den 30. december vores koncert nummer 30 på VEGA- og så endda her i 2026, hvor stedet kan fejre 30-års fødselsdag!” skriver de i pressemeddelelsen. 

Magtens Korridorer debuterede i 2005 med albummet Friværdig og har siden vist sig som et af de mest indflydelsesrige danske rockbands, der har hits i bagkataloget.


Senest udgav de Club Promise i 2021, som fik fem ud af seks stjerner og anmelderen skrev: "Og som hos et ægte traditionsbundet rockorkester bliver der budt på en række ballader, og her trumfer Johan Olsen og band sig selv i de umanerligt smukke "Månelys i rav" og "Sidste vers", hvor melankolien tager helt over, og man er ikke i tvivl om, hvem Magtens Korridorer er, og hvad de kan."

ANNONCE