ANMELDELSE: Far til fire årtiers sangskat i storform på Bornholm

TV-2, Wonderfestiwall, Ankermyr

ANMELDELSE: Far til fire årtiers sangskat i storform på Bornholm

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Jeg har en god veninde, som er opvokset på Bornholm og stor TV-2-fan. Hver gang hun var til koncert med gruppen, når de kom til øen, var hun meget beæret over, at de spillede ”Bornholmervalsen” fra Far til fire på Bornholm som indledning til deres koncerter. Stor var hendes overraskelse, da hun flyttede til Jylland, og sangen fulgte med. For der er noget med Bornholm og TV-2, der har åbnet samtlige koncerter i årtier med den elskede vals. Det er dog første gang, gruppen skal spille på Wonderfestiwall.

Det er også første gang, jeg oplever TV-2 på Bornholm, og jeg må indrømme, at jeg havde forventet lidt større entusiasme under afspilningen af ”Bornholmervalsen”, men måske hænger sangen bare de lokale ud af halsen? Til gengæld er jubelen stor, da Steffen Brandt & Co. indtager scenen. Den falder dog umiddelbart lidt igen, da bandet lægger ud med ”Don’t Get Me Started” fra deres seneste album, Tæt trafik i Herning. En sådan set udmærket sang, med indlagte klappesekvenser, der sætter lidt bevægelse i tilhørerne, men måske er den ikke helt kendt nok til et publikum, der ikke nødvendigvis er fans.

Så vækker ”Randers Station” straks mere glæde, og det kan konstateres, at Steffen Brandt er i god form vokalt. Manden er jo ikke længere helt ung, og jeg har tidligere oplevet ham have problemer med at nå de højeste toner, men ikke i dag, hvor han også får god opbakning af den glimrende korsangerinde Anne Hjort. Som altid er den sortklædte kerne i bandet desuden bakket op af blæsertrioen The Aarhus Horns og keyboardspileren Peter Dencker, og bandet har medbragt storskærm, i dag med TV-2-logoet som en slags vindue for stemningsfulde billeder af blandt andet skyer og ild.

Den ligeledes nye ”Er vi glade eller hvad?” holder humøret oppe med sit iørefaldende fløjtetema og høje tempo. Denne sang er et af de numre, hvor Steffen Brandt hverken spiller akustisk guitar eller keyboard, og han har dermed hænderne fri til at gestikulere og pege entusiastisk ud på publikum – og det gør han så. Han virker ganske enkelt i topform, men er næsten også på hjemmebane – han har hus både i Gudhjem og i Aarhus.

Et par numre senere spiller bandet den fremragende ”Det er samfundets skyld”, en af de sange, hvor Steffen Brandts evner som samfundssatiriker viser sig i al sin glans og herlighed. Sangen, hvor de tre personer i de tre første vers – en alkoholiker på en bænk, en trængt forretningsmand og en selvfed tv-vært– er enige om, at det alt sammen er nydanskeren i sidste vers’ skyld, har ikke været spillet på gruppens forrige par turnéer. At den nu er med igen, er formodentlig en kommentar til det politiske billede i dagens Danmark, hvor der mildt sagt har været trængsel på højrefløjen i de senere år, om end der ikke var det i så høj grad på valgdagen. At sangen også er ganske funky og i dag har en flot, lang saxofonsolo af Niels Hoppe, trækker ikke ligefrem ned.

Nu er publikum varmet op, og ”Der går min klasselærer” bliver leveret med et par kommentarer om folkeskolereformen og en kæk konstatering fra Brandt: ”Da jeg var barn, havde skoledagen en passende længde. Og ellers regulerede vi det selv gennem pjæk”. Herefter får vi en solid overraskelse, da Marvelous Mosell og dj Tue Track kommer ind og overtager ”Popmusikerens vise” med ”Antikommerciel masseappel” med Mosells veloplagte rap og karakteristiske, akavede dans og scratch fra Tue Track. Man må sige, at det makkerpar kan sætte gang i enhver fest – også en, der allerede er god.

”Alt hvad hun ville var at danse” bliver spillet i en smuk, akustisk version med Anne Hjort på leadvokal, måske inspireret af forårets turné med et både akustisk og et elektrisk sæt eller Brandts tidligere duo-koncerter med Tina Dickow. Resten af sættet er primært TV-2-klassikere, som er blevet spillet mange, mange gange før i nogenlunde samme versioner og dermed ikke rummer samme overraskelseseffekt, men stadig holder hele vejen, både i form og udførelse, med flere veloplagte guitarsoloer fra Hans Erik Lerchenfeldt og en heftig bassolo fra Georg Olesen i ”Rigtige mænd” – og bundsolide trommer fra Sven Gaul.

”Eventyr for begyndere” blev spillet for to dage siden på samme scene i Magtens Korridorers særlige fortolkning, men her får vi så originalen. Som første ekstranummer kommer ”Tæt trafik i Herning” fra albummet af samme titel, hvor Lerchenfeldt brillerer med nogle meget Keith Richards’ke riffs. Den smukke ”Kys det nu (det satans liv)” får hænderne til at bølge fra side til side foran scenen, og det fortsætter de mest i det faste afslutningsnummer ”Bag duggede ruder”.

Overordnet en koncert, hvor det meste var kendt, slidstærkt stof, men hvor der dog også var plads til et par nyskabelser, og hvor både sanger og band var i storform. Og så er der ikke andet at gøre end at kippe med det bornholmske flag.

 

Sætliste:

Don’t Get Me Started

Randers Station

Er vi glade eller hvad?

Skanderborg Station

Det er samfundets skyld

Der går min klasselærer

Popmusikerens vise/Antikommerciel masseappel (med Marvelous Mosell og Tue Track)

Alt hun ville var at danse

Rigtige mænd

Ræven og rønnebærrene

Hele verden fra forstanden

Be Bab A Lula

Eventyr for begyndere

De første kærester på Månen

Ekstra:

Tæt trafik i Herning

Kys det nu (det satans liv)

Bag duggede ruder


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA