ANMELDELSE: Hitmagerne holdt hof ved Hammershus

Nik & Jay, Wonderfestiwall, Ankermyr

ANMELDELSE: Hitmagerne holdt hof ved Hammershus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Jeg indrømmer blankt, at da jeg første gang hørte Nik & Jays selvbetitlede debutsingle tilbage i 2002, ville jeg ikke have troet på, at de knap to årtier senere ville være et af dansk musiks største navne, som samler flere generationer omkring deres sange, ikke mindst til festivaler som i aften på Wonderfestiwall, hvor pladsen er helt fyldt, da de går på scenen, og det bliver den ved med at være. Jeg rubricerede dem dengang i 2002 lidt som en joke-gruppe i stil med Roben og Knud eller Red Warszawa, bare i et andet musikalsk univers, og det gjorde min daværende redaktør på GAFFA vist også, for de to første album med duoen blev slet ikke anmeldt. Og da de endelig begyndte at blive det, fik de dårlige anmeldelser.

Men langsomt synes stemningen omkring Nik & Jay at vende, og den samme bevægelse kan man se i mange andre medier. Og i den danske musikverden, hvor Nik & Jay i de første fem-ti år fik lov til at være temmelig alene med sig selv, ville alle pludselig lege med dem. Eller også var det Nik & Jay, der ville lege med alle, og fik lov til det. Fra Burhan G over Marie Key, Kristian Leth, Søren Huss og Carpark North til Nephew, for nu bare at nævne nogle.

Og hvad er det så, Nik & Jay kan, og hvorfor er stemningen omkring dem vendt – altså hos dem, der ikke bare har været fans fra dag et? Dels kan de jo, sammen med deres faste samarbejdspartnere Jon & Jules, lave sange, der er superiørefaldende og lette at synge med på, og det kan de tilsyneladende blive ved og ved med. Det er godt nok snart seks år siden, de udgav deres femte og seneste album, United, men de har siden da udgivet en lang række singler, i år ligefrem én hver måned, og de bliver ved med at hitte.

De kan både rappe og synge, tilmed uden den allestedsnærværende AutoTune-effekt, der har inficeret både hiphoppen og poppen, og det viser de i den grad live i aften, hvor de traditionen tro har taget et velspillende band med, i dag med den klassiske lineup guitar, bas/keyboard, keyboard og trommer. Og hvor flere generationer synger, klapper og danser med på stort set samtlige sange.

Og så er der også noget ved deres tekster, der rammer mange mennesker. En del af deres tidlige sange er godt nok lovligt materialisme-dyrkende og småobjektiverende over for kvinder, men Nik & Jay er blevet voksne og tænksomme, og det var de allerede i 2008, da Nik i ”Kommer igen” sang ”I 2001 stemte jeg på Anders Fogh, men jeg ved bedre nu”. Selvtilliden er stadig tyk, men den er koblet med en vis ydmyghed, ikke mindst respekt for det miljø, de to kommer fra – ganske almindelige middelklassefamilier i Værløse – og en tro på drømmen, håbet og kærligheden, selv når vi står over for en klimakrise, som de synger om i et af de nyere numre, ”Dråber af lys”. En af de mange ballader og midt-tempo-sange, som de er så gode til at skære, og som er som skabt til at sende folks lysende telefoner i vejret – og det gør sangen så.

Nummeret er et højdepunkt sammen med ”Linje H”, endnu en ode til ungdomsårene, hvor Nik & Jay synger alene til akkompagnement af spansk guitar. Det er lige før, jeg får gåsehud, og det havde jeg altså ikke troet, jeg skulle skrive om Nik & Jay. Vi skal selvfølgelig også have nogle af deres uptempo-bangers, hvor de ældre af slagsen som ”Lækker”, ”Boing!” og ”Hot” alle er pakket sammen i slutningen af sættet. Det fungerer fint, fordi de som nævnt tilhører den lidt mere umodne del af Nik & Jays repertoire.

Nik & Jay er tydeligvis klar over, hvor de er i aften, og mange tekster bliver ændret en smule, så ordet ”Bornholm” indgår i dem. Et letkøbt trick, men det virker. Det samme gør den flotte scenografi, der på afstand ligner en drypstenshule, og som har et podie på bagscenen, som Nik & Jay af og til træder op på, når de skal være rigtig indfølte. Imponerende er også storskærmen med flotte animationer og et gennemført lysshow, og vi får naturligvis også konfetti, flere gange endda.

Den ultimative Nik & Jay-ballade ”En dag tilbage” afslutter ikke overraskende en særdeles tændt koncert fra to venner, der bare ikke kan lade være med at lave ørehængere, og hvorfor skulle de også det? Hovednavnet på Wonderfestiwall leverede den fest, man kunne have håbet på, festivalgængerne var i den grad med, og vejret holdt tilmed tørt. Og så bliver det jo spændende, om Nik & Jay stadig er her og hitter om 10 og 20 år. Det er ikke helt usandsynligt.

 

Sætliste:

Længe leve drømmene

Hot Sauce

Forstadsdrømme

Endnu en

Fest

Ocean of You

United

Magisk

Linje H

Kommer igen

Mod solnedgangen

Skytsengel

I Love Ya

Hele vejen

Novembervej

Lækker

Boing

Ekstra:

Hot

En dag tilbage

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA