x
Tænksom norsk trubadur tændte Tønder

Bjørn Eidsvåg, Tønder Festival, Telt 1

Tænksom norsk trubadur tændte Tønder

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

I betragtning af, at norske Bjørn Eidsvåg har haft et relativt stort publikum i Danmark i årtier, og at han er en hyppig gæst i landet, er det lidt mærkeligt, at han først nu får sin debut på Tønder Festival, da hans musik er helt i øjenhøjde med festivalens profil. Men bedre sent end aldrig, og Tønder kommer nu til at opleve en sanger og sangskriver, der debuterede helt tilbage i 1976, har udgivet 26 album, inklusive opsamlinger og liveplader og har solgt næsten to millioner plader – og er en af de mest populære kunstnere i sit hjemland.

Det er også første gang, jeg oplever Eidsvåg live, selvom jeg har haft muligheden adskillige gange, og jeg har egentlig heller ikke dyrket hans musik i større omfang, indtil jeg skulle researche på ham inden denne anmeldelse, men det har været en mangel i min opdragelse, for han er et spændende bekendtskab på plade, og det viser han sig også at være live. Man skal lige være med på, at teksterne er på nynorsk, som kan være svært at forstå for et dansk øre, men værre er det altså heller ikke, og Eidsvågs udtale er heldigvis tydelig, og hans myndige stemme ligger tilpas langt fremme i mikset. Og han fortæller en del om sangenes temaer undervejs, på letforståeligt norsk-dansk med god humor, som der også er en del af i hans tekster, side om side med den alvor, de ligeledes rummer.

Netop teksterne spiller en vigtig rolle i Eidsvågs tidløse, musikalske univers, hvor folk møder visesang og blød rock, med lidt jazzede, latin-påvirkede og funky toner hist og her. Eidsvåg er uddannet præst og har arbejdet som præst i både psykiatrien og i fængselsvæsenet, og hans sange kredser ofte om eksistensen, om det at være menneske, i stort og småt. En del af hans numre er direkte inspireret af hans arbejde som præst, for eksempel den smukke ballade ”Skyfri himmel” om en ung kvinde, der var blevet udsat for massive overgreb som barn og havde udviklet en voldsomt aggressiv personlighed, men stadig bad aftenbøn hver aften og havde bevaret sin tro på Gud og det gode i menneskene, mod alle odds. Ikke sådan at forstå, at Eidsvågs sange er missionerende, for det er de bestemt ikke, og de rummer lige så meget tvivl som tro.

”Skyfri himmel” er en af de sange, vi får i dag med Eidsvåg i front for sit velspillende band med lineuppen el-guitar/pedal-steel, bas, trommer og orgel/keyboard/el-klaver, med flere flotte guitar- og tangentsoloer undervejs, for eksempel en intens solo på Rhodes-el-klaveret i netop ”Skyfri himmel”. Noget atypisk for genren spiller Eidsvåg ikke selv guitar denne eftermiddag – det har han ellers ofte gjort – men det betyder, at han har hænderne frie til at gestikulere, og det virker faktisk fremmende for kommunikationen.

De mere afdæmpede sange er i overtal, og blandt højdepunkterne foruden ”Skyfri himmel” er ”Tapte gyldne stunder” med lækkert whiskers-spil på trommerne. Sangen er inspireret af Eidsvågs afsked med sin søn før dennes afrejse til Asien som backpacker og siger lidt om, at man stadig kan blive påvirket som sangskriver midt i livet. Vi får dog også nogle af Eidsvågs ældre numre om ungdommens erotiske lyster, eksempelvis ”Forbuden Frukt”, der nu, sunget af den 65-årige Eidsvåg, får ham til at lyde som ”en gammel gris”, som han så selvironisk formulerer det. Og ”Gammel drøm” var hans bidrag til norsk melodi grand prix 1985. Inden da syntes Eidsvåg, at melodi grand prix var kommercielt og underlødigt, men det glemte han, da den norske statsradio ringede og spurgte, om han ville være med. Senere fortrød han dog lidt og bad til Gud om ikke at vinde, og det gjorde han da heller ikke – det gjorde Bobbysocks med ”La’ det swinge”, og han slap med en syvendeplads.

”Sett” byder på smægtende pedal-steel-guitar, og det samme gør et af sættets mest kendte sange, ”Mysteriet deg”, i studieversionen en duet med Lisa Nilsson, men Eidsvåg klarer det glimrende alene, tilsat nynnekor fra det tilfredse publikum. Den småfunky ”Nede for telling” er en af koncertens hurtigere sange og afslutter et bundsolidt sæt fra den sympatiske og stærke sangskriver, der kan sætte ord på tilværelsen et sted mellem Kim Larsen, Allan Olsen, Johannes Møllehave og Grundtvig, og som jeg godt kan ærgre mig over ikke at have opdaget noget tidligere, men det er jo mit problem. Og så skal jeg vist også til at studere noget mere nynorsk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA