Liam Gallagher: Why Me? Why Not.

Liam Gallagher
Why Me? Why Not.

Anmeldelse: Milde toner fra den yngste Gallagher – i hvert fald på plade

GAFFA

CD / Warner
Udgivelse D. 20.09.2019
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Andet album i eget navn, og Liam G har endnu engang installeret producer Greg Kurstin og Miike Snow-sanger Andrew Wyatt bag knapper og instrumenter. Det er der kommet et velklingende og pænt album ud af. Næsten lidt for pænt, for med svengalier af den kaliber kan rocken godt gå, hvad en klog mand har beskrevet som Robbie Williams-vejen. ”Now That I've Found You” lyder for eksempel ganske light, og ”Halo” bliver noget boogierocket i sin tampen i tangenterne, clap along og noget, der måske kunne være saks.

”Once” er den næsten obligatoriske Lennon-esque ballade, og guitaren på ”Meadow” er klassisk George Harrison – og Liam Gallagher har aldrig lagt skjul på sine inspirationskilder og helte, men alligevel virker det ærgerligt forudsigeligt.

Heldigvis er der også en god håndfuld vellykkede numre på Why Me? Why Not. Som når Liam Gallagher kigger tilbage med linjen ”You said we would live forever” på den fine ”One of Us” med masser af strygere, lidt gospelkor og bløde rytmer.

”Be Still” er dynamisk og solidt rockende og sammen med ”The River” albummets mest potente kort. På sidstnævnte er der også bid i teksten, der både kalder på revolution og vrænger ad “celebrities og moneysucking MPs”. Måske ikke elegant, men med klædelig kant, og generelt virker den yngste Gallaghers brors tekster skarpere end på sidste album. Linjen ”When the lights go down on Broadway” lyder dog ikke specielt Manchester-arbejderklasse-autentisk på ”Alright Now”, der klinger af både Beatles og 70’er-ELO.

Hjørnerne virker slebet af britpoppens største flab. Det både klæder ham og er lidt et tab.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA