En stor sangskriver, et helt menneske

Søren Huss, Skråen, Aalborg

En stor sangskriver, et helt menneske

Anmeldt af Kristina Kjærgaard Hansen | GAFFA

Billederne er fra koncerten på Train 12. oktober

Skråen er et dejligt og efterhånden ikonisk spillested i Aalborg, og jeg ser altid frem til en aften i kulturbunkeren Nordkraft, som har huset Skråen de sidste 10 år. Hvad der startede som en rusfest på universitetet i slut-70’erne, er nu blevet et kulturfænomen, der har arrangeret små og store koncerter i Aalborg de sidste 40 år.

Aftenens omdrejningspunkt er den kære Søren Huss – den tidligere frontmand for Saybia, som efter pausen og sidenhen opløsningen af bandet har nydt stor succes som solist og sangskriver. Hvor det første soloudspil fra 2010, Troen og ingen, var beretningen om Sørens Huss’ vej tilbage til livet, efter tabet af kæresten, og hans desperate kamp for at genvinde troen på det hele, så var det forrige, tredje album Midtlivsvisen en beretning om lykkefølelse der midt i livet. Med sit nyeste album Sort Og Hvid Til Evig Tid fra september i år måtte han dog krybe tilbage i de mørke tonelag for at finde inspirationen.

Opvarmning: Søren Manscher

Søren Manscher stod for aftenens opvarmning, og den unge musiker både skriver sin musik og synger sangene på dansk med poetisk nærvær. Han sendte sine toner fra Soundcloud direkte til Søren Huss selv og spurgte, om ikke han måtte komme med på netop denne tour. Og eftersom aftenens hovedperson hørte hele albummet igennem i én køre, så var der ikke meget at rafle om. ”Det er mange år siden, jeg er stødt på en dansk musiker, der kan skrive sange som Søren Manscher, køb hans plade!” lød det fra Søren Huss, i en nydelig lovprisning af aftenens opvarmning.

Søren Huss og bandet gik på scenen på slaget 21 og var klar lige fra første nummer. Han lagde ud med fire numre fra det nye album Sort og hvid til evig tid, som vores egen anmelder belønnede med fem flotte stjerner for en lille måneds tid siden. Han startede aftenen med det bombastiske første nummer fra pladen, ”En smeltet kaktus i en vestvendt vindueskarm”. Den tunge bas og det smukke sceneshow var i samspil både dragende og tillokkende, og da hr. Huss fik et glas rødvin serveret oven på sit fine træpiano efter andet nummer, ja så fik man næsten lyst til at sætte sig op ved siden af ham og synge med.

Søren Huss tog os med på en rejse gennem alle sine soloudspil, og det fantastiske lydbillede blev skabt i samarbejde med det store medbragte orkester, med både trommer, elguitar, akustisk guitar, bas, keyboard og cello. Selv optrådte han skiftevis bag klaver og akustisk guitar. Der er ingen tvivl om, at Søren Huss er en fantastisk sangskriver, som kun bliver bedre og bedre. Hans repertoire strækker sig fra pop til rock og endda de mere vise-lignende numre. Starten af nummeret ”Entreprenør” gav mig i hvert fald en snert af noget C.V. Jørgensen, og hvem nyder ikke det?

Hele setuppet var der ikke en finger at sætte på, og der røg endda også flere roser af sted fra scenekanten til både lys og lydfolket, tourmanageren og naturligvis bandets særskilte medlemmer. Jeg følte mig særligt lydforkælet i slutningen af nummeret ”Som mejslet i massiv granit” fra pladen Troen og ingen efter guitaristens lange og imponerende guitarsolo. En næsten transcendental tour, hvor jeg lod mig flyde med i musikken, som en lille bitte The Doors-koncert midt i det hele. Hvilket instrument andet end elguitaren formår at spille de lidende følelser; konflikter, sorg, rodløshed og vildskab, og man kan næsten kun gisne om, hvilket epicenter af kaos Søren Huss befandt sig i under tilblivelsen af denne plade

Apropos følelser, så var kærligheden at mærke overalt på Skråen. Hvor publikum desværre i dag har en tendens til at afholde deciderede snakkesaloner rundt omkring i salen, især under opvarmningen, så var der komplet ro under Søren Huss. Jeg fornemmede en stor respekt for ham som musiker, poet og menneske. Vi ved alle, hvad han har været igennem, og vi følte med ham og grinede med ham, når han gav den fuld skrue som vores alle sammens lummeronkel på scenen mellem numrene. Det skal ikke forveksles med medlidenhed for hverken ham eller hans upåklagelige talent, og da jeg kun kan tale for mig selv, kan jeg kun sige, at jeg ikke kan tage til en Søren Huss-koncert, uden hans historie ligger lidt i baghovedet. Men det er ikke dig Søren, det er mig. Og det gør kun oplevelsen større og stærkere, på alle følelsesparametre.

For der er heller ingen tvivl om, at Søren Huss i dag nyder livet her i midten. Han fortalte anekdoter om sin dejlige, dejlige datter, han jokede adskillige gange og snakkede om sex, sæd og mellemkød. Men når den slags sjofelheder blev klemt ud mellem sidebenene, imellem de smukke sange og vise ord, så udgjorde det blot billedet af det hele menneske – kunstneren og manden Søren Huss.

Sætliste

En Smeltet Kaktus I En Vestvendt Vindueskarm (Sort Og Hvid Til Evig Tid)

Postkort (Sort Og Hvid Til Evig Tid)

Entreprenør (Sort Og Hvid Til Evig Tid)

Romantikerens Kile (Sort Og Hvid Til Evig Tid)

Af Sti Af Sted (Midtlivsvisen)

Som Mejslet I Massiv Granit (Troen Og Ingen)

Du Er (Troen Og Ingen)

Jeg Finder Vej (Troen og Ingen)

Et Helt Almindeligt Liv (Midlivsvisen)

Undertiden (Midtlivsvisen)

Øjeblikket (Oppefra Og Ned)

De Sorte Tal (Oppefra Og Ned)

Ingen Appel (Midtlivsvisen)

Ekstranumre:

Vekseleren (Sort Og Hvid Til Evig Tid)

Et Hav Af Udstrakte Hænder (Troen Og Ingen)

Opvasken (Midtlivsvisen)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA