x
King Krule: Man Alive!

King Krule
Man Alive!

Lille skuffelse fra stadig solid, skramlende singer-songwriter

GAFFA

Album / XL Recordings
Udgivelse D. 21.02.2020
Anmeldt af
Ole Rosenstand Svidt

Det er lidt overraskende, men ganske positivt, at den engelske sanger, sangskriver og mulitinstrumentalist Archy Marshall alias King Krule er blevet så relativt stor, som han er – 7. marts spiller han eksempelvis i KB Hallen. Hans musik har aldrig været af den strømlinede slags og er det heller ikke på hans tredje album under Krule-aliaset. Man Alive! byder på en stribe fortrinsvis langsomme sange præget af skramlende guitarer, programmerede, hiphop-associerende trommer, en melankolsk undertone og Krules særegne, dybe, rå og snøvlende vokal, der til tider er udsat for diverse effekter og sine steder ligger ret langt nede i mikset, så man skal spidse ører efter teksterne – af og til tilsat lidt melodisk, småjazzet saxofon som for at få det hele til at glide lettere ned.

Man Alive! indeholder ikke så umiddelbart tilgængelige eller stærke sange som ”Easy Easy” fra debuten 6 Feet Beneath the Moon eller ”Dum Surfer” fra toeren The Ooz, men udgivelsen vokser ved genlytninger. Samtidig kan man glæde sig over de mange detaljer som eksempelvis crescendo-omkvædet på ”Supermarché”, den støjende guitaroutro på ”Alone, Omen 3” og det stemningsfulde klaver på ”Theme for the Cross”.

Albummet begynder i atypisk højt tempo med ”Cellular”, hvor Krule i teksten resignerende konstaterer alverdens ulykker, som vælter ind i hans tv. Midtvejs indfanger ”Perfecto Miserable” en stemningsmæssig dobbelthed med linjer som ”You’re my everything” sat over for konstateringen ”I guess I have to go”. Mod slutningen af Man Alive! bliver han langsommere og mere afdæmpet på ikke mindst finalen ”Please Complete Thee”, hvor Krule bønfalder: ”Please complete me”. Disse tre sange er blandt albummets højdepunkter, mens en del af de øvrige numre ikke skiller sig så meget ud fra hverandre og har en tendens til at glide over i hinanden – også helt bogstaveligt – selvom de hver for sig er fine.

Samlet set er Man Alive! en lille skuffelse i forhold til de to fremragende forgængere, men King Krule skal dog roses for ikke at have ladet sig polere og for stadig ikke at lyde som andre end sig selv.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA