x
Moses Sumney: græ: Part 1

Moses Sumney
græ: Part 1

En mindre åbenbaring fra musikalsk vidunderbarn

GAFFA

Album / Jagjaguwar
Udgivelse D. 21.02.2020
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Ingen tvivl om, at den 28-årige Moses Sumney har en vision, der rækker langt ud over det musikalske. I Sumneys verden er intet mindre end eksistensen kastet op i luften. Sumney sætter nemlig spørgsmål ved det meste og afsøger på albummet dobbeltheden i livets mange forhold. Det gennemsyrer hans ekstremt udfordrende popmusik, der også vender op og ned på alle populærmusikkens velkendte formler. Det kan umiddelbart lyde både dekadent og verdensfjernt, hvilket det på sin vis også er. Men det forunderlige ved Moses Sumney er, at resultatet lyder ubegribeligt smukt.

Den amerikanske sanger og sangskriver vakte betydelig opsigt med sit debutalbum Aromanticism fra 2017, der udforskede kærligløsheden i sangene. På sit nye udspil kan det lyde til, at han har genfundet troen på kærligheden, men stadig undres over dens væsen og altså forsøger at indkredse dobbeltheden i os som mennesker. græ: Part 1 er første halvdel af et kommende dobbeltalbum og skal læses som grå. Blandingen af sort og hvid.

Musikalsk er Sumney blevet mere konsekvent i sin dekonstruktion af popsangen. Han tager stadig udgangspunkt i soulmusikkens mere moderne udtryk, og lader jazztoner glide ubesværet ind mellem de snurrige melodilinjer. Det er i høj grad et blandingsprodukt mellem det elektronisk og håndspillede, som er med til at give en helt frisk og unik lyd. Sangene søger naturligt mod foreløbige klimakser i melodiopbygningerne. Det har i ”Virile” en kontant og mindre overrumplende form, hvorimod det hele antager overraskende dimensioner i ”Conveyor”, hvor en hårdt hakkende elektronisk klangbund bider irriterende i melodien for hele tiden at glide over i en smuk klingende melodilinje ført an af Sumneys forførende falset.

Og det er da også i vokalarbejdet, at Sumney er absolut enestående. Hans vokal går ubesværet fra det dybe til en lysende falset, som på hele albummet er limen, der holder de mange modsætninger sammen. Vokalen er overmenneskelig og viser, hvor meget dette fysiske instrument kan bære. Lyt bare til ”Neither/Nor” og oplev helt nye sider af en falset. Men ingen tvivl om, at græ: part 1 ville være noget af en akademisk stiløvelse, hvis Sumneys vokal ikke kunne give sangene denne fysiske sanselighed.

Kan man kapere Moses Sumneys abstrakte soulpop, så åbner der sig en helt ny musikalsk verden af stor skønhed. Men det kræver, at man sænker alle parader og lader sig føre ind i en verden, hvor virkeligheden ikke altid er af, hvad den syner.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA