x
Velvet Volume: Ego's Need

Velvet Volume
Ego's Need

Den lede fede farrock – i nye klæder

GAFFA

Album / Mermaid Records
Udgivelse D. 29.05.2020
Anmeldt af
Nanna Frank

I januar 2018 inviterede P6 Beat til endnu en omgang P6 Beat Rocker, hvor Velvet Volume lukkede og slukkede hele arrangementet med et brag. Bogstaveligt talt. Jeg mindes, hvordan konfettien stod om ørerne, mens stemmerne fra den karismatiske trio blæste ud gennem forstærkerne. Som en manifestation af, at Noa, Naomi og Nataja er moderne rockmusiks skytsengle.

Og så blev der stille. I to år var der lukket for det varme vand, og vi måtte tage til takke med at genlytte bandets debutalbum Look Look Look! fra 2017. En fornuftig trøst naturligvis. Men ikke nok til at slukke tørsten for ny musik.

”Lonely Rider” brød endelig lydmuren i efteråret og viste en melodisk støjrock med et bagudskuende blik mod den musik, de hårde drenge, som jo i virkeligheden er blevet vores fædre, lyttede til, da de var unge. Omkvædet er let at synge med på – og nemt at råbe af sted af sine lungers fulde kraft – mens attituden stadig balancerer mellem det uskyldige og det hårdtslående.

Derfor var det bestemt en perfekt måde at reintroducere sig selv til rockelskende fans, for hele albummet Ego’s Need balancerer mellem det uskyldige og hårdtslående.

Ego’s Need er lyden af en selvsikker trio, som tydeligvis har eksperimenteret med sin lyd og sine tekstmæssige kundskaber siden debuten for små tre år siden. De er stadig et rockband i ordets klassiske forstand. Velvet Volume formår at drage paralleller til en forsvunden tid, mens ”Good Day”, ”Young In Love Again” og ”Sunny In LA” i særdeleshed smager af moderne rock, når det er bedst.

Tempoet er højt fra start til slut gennem albummets ti sange. Kun under albummets korteste sang (1 minut og 55 sekunder), ”Nice People Date Nice People”, får vi lov til at trække vejret og tage en pause. En sang, der måske næsten kan klassificeres som en popsang.

Og det er egentligt et meget fint bevis på, at trioen eksperimenterer med deres lyd på Ego’s Need. DNA’en fra debuten er intakt med sit teatralske udtryk og den frembrusende attitude, men denne gang tages der flere chancer, hvilket resulterer i et fyldigere, mere grænsesøgende og legende musikalsk udtryk.

Særligt anden single ”Carry” viser bandets evner til at kunne skabe fængende rockmelodier med inderlige vokaler, mens titelnummeret fortjener at blive spillet live i store arenaer meget snart. Det er et nummer, der virkelig vil frem, og som rummer mange interessante instrumentale valg og spidsfindigheder i vokalen.

Med denne svære toer har Velvet Volume skabt et solidt rockalbum fuld af "den lede, fede farrock", hvor alle numrene spiller, som de skal, men hvor ingen af dem desværre rejser sig og står med potentialet til at blive en nutidig rockklassiker.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA